Vi anmelder Moonlighter 2: The Endless Vault på Switch

Denne anmeldelse er baseret på Anders Fischers originale dom over spillet før 1.0-opdateringen, men indeholder specifikke betragtninger om spillets færdige tilstand, samt indtryk af Switch 2-versionen. Du kan læse Anders' originale anmeldelse her.

Moonlighter 2: The Endless Vault, otte år efter originalen fra 2018. Udvikler Digital Sun har skiftet pixel art-stilen fra originalen ud med stiliseret 3D, men protagonisten Will er tilbage som butiksindehaver og eventyrer, så det centrale koncept er selvfølgelig intakt. Holder blandingen af hyggeligt butiksliv og roguelite action i 2026, og er der nok kød på allerede nu, til at Moonlighter 2 er værd at købe?

Anders havde ikke meget erfaring med originale, da han først tog The Endless Vault under kyndig behandling, men det har Magnus, og vi kan derfor trygt sige, at din reaktion på efterfølgeren kommer til at afhænge af hvor meget du holder af originalen - om ikke andet til dels. Ligesom før har du en en butik, der dog denne gang er i byen Tresna, og du sælger ting fra forskellige verdener, du kan teleportere til. Den generelle vibe minder meget om et moderne take på et Zelda-spil, med en hyggelig hjemby, melee fokuseret kamp og den her fine, stiliserede grafik. Hele spillet fungerer meget intuitivt, men har nok nye twists på formularen til at det på ingen måde er kedeligt.

Selvom spillet har "karakter" i indirekte forstand, så overføres det ikke til synderligt meget direkte storytelling. Der er en slags vag historie om at komme tilbage til beboernes oprindelige hjemby, og en ond skurk som engang imellem kontakter dig. Og så er der et main quest om den titulære "endless vault", en mystisk svævende box i midten af byen, som giver dig perks efterhånden som du når salgs-benchmarks mv. Alt dette er dog et backdrop, og bliver holdt tilstrækkeligt meget i baggrunden til, at det mere er stemning end årsagen til at du spiller.

Spillet har tre separate dele, som får det til at fungere dynamisk: Dungeons, inventory og byliv/butik. Den første del, altså kamp, foregår i spillets roguelike dungeons, som er delt op i tilfældigt sammensatte "rum". Her kæmper du i hektiske kampe, som er næsten bullet hell-agtige, som kræver at du virkelig finder kampenes flow, og bruger en kombination af melee-angreb og din blob pistol. Den enkelte kamp er måske ikke dødelig, men du har en ret begrænset mængde healing, så hvis du laver for mange fejl, ja, så når du ikke særlig langt. Det ses fra et isometrisk perspektiv, og kræver den traditionelle kombination af dodge rolls og en jagt efter specifikke opgraderinger, der peger din karakter i retning af forskellige spillestile. I sidste ende når du en boss, og så er du færdig.

Fjenderne er meget forskelligartede, særligt taget i betragtning af hvor mange typer dimensioner der reelt set er her. Når du spiller en dungeon får du både loot i form af relics - som du altså sælger i byen - eller opgraderinger, som gør dig bedre i dette dungeon run. På den måde balancerer du mellem grådighed efter loot og opgraderinger, så du kan klare den hele vejen til bossen.

Spillets andet komponent er mere puzzle-orienteret og består i at håndtere den inventory, du bygger op undervejs i et dungeon run. De relics, du kan samle op, har forskellige grader af sjældenhed og kvalitet. Jo mere af begge, jo bedre. Men de interagerer også med hinanden i din inventory, lagt ud i et inventory grid, og er forskellige alt efter den verden, du er i. I verdenen kaldet The Gallery, som er meget tech-agtig, kan dine relics fx give hinanden stød, hvilket giver dem status som "overcharged" - hvilket gør at de bliver destrureret, hvis de får stød igen. Andre relics kan så fjerne overcharged. Mere sjældne relics kan så have specielle evner, som udbygger dette system. I sidste ende skal du selvfølgelig have en så værdifuld rygsæk med tilbage til din butik og sælge det hele.

Du vender tilbage til Tresna ved at teleportere, dø eller besejre bossen. Dør du, så mister din rygsæk betydelig værdi. Tilbage i Tresna finder vi spillets tredje komponent. Her får du lov til at tage en slapper og nyde det hyggelige landsbyliv, hvor du snakker med de lokale, som til tider giver dig et quest (find X materiale, besejr X fjende mv.), eller du kan købe ting fra dem. Det er også her, du har din butik, som du kan opgradere på forskellig vis. Det vigtigste i Tresna er selvfølgelig at åbne din butik dagligt og sælge de ting, du har fundet i en af spillets forskellige dungeons. Her skal du prissætte dine relics og balancere mellem at holde kunderne glade og få mest mulig værdi.

Alle disse dele er holdt ret enkle og brugervenlige, og tilføjer en følelse af sammenhæng og synergi, som fungerer rigtig godt. I starten fik jeg en del tæsk i kampene, især fordi man har meget få healing potions. Efterhånden som du får bedre grej og opgraderer på forskellig vis, ja så går det hele selvfølgelig gradvist bedre. Det var især tiltrængt at få flere healing potions per run, samt tilkøbe at der er en onsen (varm kilde) lige inden sidstebossen i en dungeon. Du kan selvfølgelig også tilpasse din butik med kosmetiske elementer samt opgradere den til at rumme flere relics og klemme flere penge ud af dine kunder, ægte hyggekapitalisme. Dermed hjælper alle spillets dele til, at hele spillet progresserer på meningsfuld vis.

Selvom spillet overordnet føles som et hygge-spil, så bruger du faktisk mest tid på at slås. Heldigvis er det mega sjovt. Hvert encounter er kort og tilfredsstillende, med god variation. Et lækkert touch er, at du har forskellige våben, du kan vælge imellem, inden du starter et run, og hvert våben har et basis- og specialangreb. Jeg er ret stor fan af spillets spyd, hvor du har god range på dine angreb, og du for hvert slag sætter en spydspids i jorden. Dit specialangreb er så, at tilbagekalde dine spydspidser. Dette giver dig et ekstra ranged angreb, udover din blob pistol. Når du bruger dine basis-angreb optjener du skud med din pistol. Som sagt er kampene nærmest bullet-hell agtige, og det er essentielt at komme i en slags flow med kampene. Det fungerer virkelig godt.

Salgsdelen af spillet, altså når du skal sælge dine relics, er kort men fin. Der er specielle besøgende, som kan give dig særlige salgsboosts, hvis du fx sælger dem et relic billigt, og i løbet af et salgs-run får du boosts, som ændrer, hvordan det går, mens butikken er åben. Det tager ikke andet end et par minutter at gøre denne del af spillet færdigt. Måske kunne denne del af spillet bruge lidt mere dybde, men det generer mig ikke stort, at det ikke er mere udfoldet.

Problematikken som blev rejst nærmest øjeblikkeligt efter Early Access-lanceringen, men som ikke synes meningsfuldt ændret her, er at du ikke rigtig har "nok" med tilbage i tasken til at din salgsrunde kan blive synderligt meningsfuldt. Selv med opgraderinger til inventory er der bare ikke mulighed for at udtrykke sig synderligt meget, og de fleste dage i butikken er slut før de overhovedet er kommet i gang. Måske det har noget med at gøre, at de her Relics ikke stacker som i de første spil. Tidligere kunne de her items netop "stacke", som betyder at du kunne opdele items i stacks og sælge dem på den måde.

Selvom der er "perks" associeret med salg, og små strategier der kan implementeres løbende, så er det at holde butik ret underudviklet - stadig - og det er skuffende.

Spillets stemning er ret Zelda-inspireret, med den meget Link-agtige hovedkarakter og den hjemlige, behagelige stemning i byen. Den visuelle stil er flot, og selvom den kan minde en del om andre stiliserede spil, formår Moonlighter 2 dog at etablere sit eget univers og sin egen følelse. De primære verdener, du kan rejse til, har også hvert sit feel. Eksempelvis Kalina er en mere ørkenagtig verden, The Gallery er sci-fi orienteret og Aeolia er mere himmel-agtig. Især i de to sidstnævnte foregår der en del i baggrunden, og det får virkelig verdenerne til at komme til live. Selve byen Tresna er også velrealiseret, med bl.a. nuttede dyr der bader rundt omkring og NPC'er der lever deres eget liv. Tag dog ikke fejl; Moonlighter 2 er ret specifikt opdelt, og i disse verdener er du her for at slås, og for typisk roguelite-progression. Det dungeon crawler-aspekt vi så i det første spil erstattes her med sidstnævntes typiske bestanddele. Ingen nøgler, lette miljøvendte puslespil - her slås du, får din belønning, og videre.

Det lyder som Moonlighter 2 ikke umiddelbart gør så meget mere end sin forgænger ved siden af det mere ambitiøse og innovative, første spil, og det er måske rigtigt, om ikke andet til dels. Den her visuelle stil er solidt implementeret, og tillader mere meningsfulde animationer, der lader karaktererne udfolde sig, men udover det, så er det her nok mere en slags repositionering, end en traditionel efterfølger. De bjergtagende dungeons i den pixelerede, grafiske stil udskiftes med et mere combat-centrisk fokus, der elegant klistres på roguelite-skeletet. Det skaber som sådan ingen gnidninger, vi kender aspekter af den her formular allerede, og vi ved den virker. Men samtidig virker den samlede pakke også mindre... unik?

Det er tydeligt, at Digital Sun ønskede sig en anderledes ramme, end den det første Moonlighter leverede, og de har nu foretaget ret skelsættende ændringer, der måske skaber en ramme der steder bedre overens med deres vision for seriens fremtid. Jeg ønsker dem alt helt og lykke, Moonlighter 2: The Endless Vault er fortsat ret skægt det meste af tiden, men butiksdelen er underudviklet, og det er bare en skam.