Vi anmelder What If...? sæson 3

Da Marvel åbnede døren til multiuniverset med Avengers: Endgame, sprang de i med begge ben, og to år senere præsenterede de noget, vi ikke havde set fra studiet før. What If...? var det første animerede projekt og en af de første tv-serier fra studiet, og selvom ikke alle afsnittene var af høj kvalitet, var det uden tvivl en acceptabel første sæson. Desværre havde anden sæson ikke så meget at byde på, og nu er en tredje og sidste sæson blevet udgivet, men spørgsmålet er, om den vil klare sig bedre?

Første sæson havde nogle interessante ideer med Peggy Carter, der blev Captain America i stedet for Steve Rogers, Doctor Strange, der desperat forsøgte at finde et liv med Christine, og vigtigst af alt en verden, der blev ramt af en zombie-apokalypse. Alle disse gode koncepter gik desværre tabt i anden sæson, men i den sidste er det om muligt endnu værre. Næsten ingen episoder fanger mig, og i betragtning af de muligheder, Marvel har her, er det ærligt talt pinligt, at de ikke kan finde på noget bedre end det her.

Den alvorlige tone i de tidligere afsnit er for det meste blevet erstattet af fjollet fald-på-halen humor, som sjældent fungerer i tredje sæson. Et afsnit udforsker et scenarie, hvor Agatha Harkness frarøver The Eternals deres kræfter, men det drejer sig mest om et dansenummer mellem hende og Kingo. Et andet udforsker, hvordan det kunne have været, hvis Red Guardian havde forhindret Winter Soldier i at myrde Tonys forældre, hvilket fører til et fjollet eventyr, hvor den russiske kopi af Captain America fjoller rundt og er lige så pinligt lam og kedelig, som han var i Black Widow. Hvor er ambitionen, Marvel? Hvorfor kan vi ikke se en episode, hvor Thanos vandt i Avengers: Endgame, et hvor alle heltene underskrev Sokovia-dokumentet fra Captain America: Civil War, eller hvorfor ikke en, hvor Captain America blev skabt af Hydra? Der er så mange spændende ting at udforske, men i stedet får vi lov til at se Howard the Duck og Darcy få et barn sammen.

Det er ikke altid at et ambitionsniveau dikteres direkte af hvor vild en idé er, men hele pointen med What If er at udforske stærke kontraster, drastiske forskelle og virkelig alternative fortolkninger af de begivenheder vi i forvejen kender. Det er løftet. Og her falder det hele til jorden så uendeligt hurtigt.

Det eneste afsnit, som jeg faktisk synes holder, er afsnit fem, hvor Mysterio kontrollerer verden (eller i hvert fald det, der er tilbage af den) med sine illusioner, og den eneste, der kan stoppe ham, er Riri Williams. Ellers føles det, som om en flok novicer har siddet omkring et bord og brainstormet og besluttet sig for at tage de mindst interessante ideer og realisere dem. Slutningen på serien er også ét stort antiklimaks, som hverken føles givende eller interessant.

Et stort problem for mig er også sæsonens hovedpersoner, som aldrig føles særlig interessante. Marvel har skrottet Spider-Man, Captain America, Iron Man, Black Widow, Star-Lord, Ant-Man og alle de andre giganter i Marvels filmunivers til fordel for nytilkomne som Kate Bishop, Agatha Harkness, Kingo, Ying Nan, U.S. Agent og de nyskabte helte. Med andre ord er det for det meste tidligere bifigurer, der hopper ind i førersædet, men de når knap nok at etablere sig som nye figurer i disse alternative universer, før afsnittene er slut, og de er glemt lige så hurtigt.

Konklusionen er, at tredje sæson af Marvels What If...? ikke er andet end en monumental skuffelse, der er endnu værre end anden sæson. Marvel viste i begyndelsen af serien, at der var masser af sjove »hvad nu hvis«-scenarier, men det lader til, at de allerede er løbet tør for idéer, hvilket jeg finder meget mærkeligt. Jeg kan vel kun være taknemmelig for, at de nu afslutter en serie, hvis potentiale de alligevel ikke ønsker at realisere. Hvis du ikke var hooked før, bliver du det bestemt ikke nu, og hvis du holder vejret for en episk finale, vil du blive slemt skuffet. Så spring endelig dette maveplask over.