Juletiden står for døren, og det betyder ikke bare pebernødder, gløgg, julemusik og alt det andet der hører sig til, det betyder også at Gamereactor sparker gang i vores gigantiske årlige julekalender, hvor der er for mange, mange tusinde kroners præmier på højkant. December er derfor en af de travleste måneder på Gamereactor, da der åbnes en låge, og dermed en konkurrence, dagligt.
Først og fremmest - lidt dårlige nyheder; vi kan ikke påstå at dette, målt udelukkende på monetær værdi, at dette er vores største julekalender nogensinde. Men vi kan dog afsløre at den alligvel befinder sig i den absolutte top, så forhåbentlig ser vi masser af spændende besvarelser, og I er tilfredse med præmieudvalget. Det er dog stadig afgørende at vi lige forklarer jer, hvordan det kan være at julekalenderen de sidste par år har lænet sig mere imod sejt grej end direkte koder eller fysiske spil.
For det første tænker vi det står rimelig klart hvorfor fysiske spil ikke har helt samme street cred som de havde engang. Jo, der findes stadig både samlere og dem der direkte foretrækker fysiske medier, men vores partnere har næsten ikke fysiske skiver længere. Samtidig er der nu stærke abonnementer som Game Pass, PlayStation Plus, GeForce Now og mange, mange flere, som giver adgang til hundredvis af spiltitler, ja nogle giver sågar adgang fra selve lanceringen af.
Derfor har vi løbende drejet kalenderen lidt, så vi udbyder præmier der i stedet faciliterer en god spiloplevelse, snarere end selve spiloplevelsen. I år er der præmier fra Sennheiser, Sony, Acer, Roborock, Ninja, Razer, Motorola, Steelseries og mange, mange flere, som tilsammen udgør en samlet værdi på mange, mange, mange tusinde kroner.
Første låge åbnes, naturligvis, d. 1 december, altså om ret få dage. Det sker som altid kl. 10, og derfra åbnes en rude på samme tidspunkt hver eneste dag frem til d. 24 december. Grundet positiv respons på de sidste års ændringer, hvor vi løfter sløret for den sidste rude tidligere i processen, så gør vi det samme igen i år, men mere konkret information følger.
Til sidst er det værd at pointere, at der er meget arbejde i den slags, så vi lover ikke mere end at det har høj prioritet på kontoret i juledagene, at få afsløret vindere og få sendt præmier afsted. Sidste år samlede vi alle vindere i én og samlet artikel i januar, og vi læner os op af at det samme sker denne gang. Hvis tiden dog skulle være til det, så sker det naturligvis før. Igen; det har førsteprioritet. Der er ingen der gider at se en gentagelse af sommerkonkurrencen i år.
Vi glæder os til at se jer!