Vi er bekymrede for Grid Legends

Lad os lige starte med at slå fast, at ønsker du en mere dybdegående gennemgang af hvad Grid Legends egentlig er, så bør du læse vores første preview. Lige meget hvad, som bare en måned, så ankommer det næste kapitel i Codemasters' Grid-serie, et spil der denne gang hedder "Legends". Her kort inden lanceringen fik vi mulighed for at spille en del af spillets kampagne. Udvikleren ramte faktisk plet med netop den narrative del i F1 2021, hvor vi fik lov til at følge de interessante begivenheder omkring hovedkarakter Aiden Jackson, der forsøgte febrilsk at vinde indpas i F1. Men en lettere overlegen rival stod i vejen, og agerede antagonist. Den her fortælling fik næsten universel ros fra anmeldere og fans, og det er måske derfor ikke så mærkeligt at samme hold nu prøver med noget af det samme i Grid Legends.

Den store forskel er dog, at samtlige mellemscener foregår med rigtige skuespillere, i stedet for i animeret format. Karaktererne er præcis lige så "over-the-top" som du forventer, og der er ikke meget plads til nuancer, når modstanderne er så kerneonde, og dig selv og dine kompagnoner er så gennemsyrede godhjertede. Det hele er filmet som en slags dokumentar, med forskellige interviews, dokumentaristiske iscenesættelser og informativ voice-over, og det hele sker som et slags svar på det gigantisk uheld der sætter gang i spillets begivenheder. Du spiller som Driver 22, en af hovedkarakterene der er med i det her uheld.

Seneca Racing er lille hold med store problemer. Manageren Marcus Ado har en afart "moneyball"-attitude, hvor han, i stedet for at hyre store etablerede stjerner, satser mere på ungt talent, som naturligvis heller ikke koster lige så meget. Men det er ikke den eneste bevæggrund, for han husker nemlig en tid hvor hans forældre ejede en nigeriansk restaurant, hvor det ikke handlede om at købe de dyreste ingredienser, men om at hyre de rigtige folk. Det er et koncept Ado selv bringer på banen, og det er præcis lige så åndssvagt som det lyder. Men lige meget hvad; når holdet starter, så er de totalt på bar bund. Deres anden atlet, eller chauffør om man vil, har forladt holdet, og de leder nu efter et nyt medlem, og det er her at vores karakter kommer ind i billedet. Under et løb i London leder Ado efter en ny stjerne, og ved at imponere i løbet bliver Driver 22 inviteret ind under Seneca Racings vinge. Vi møder også chefmekanikeren, der beskriver sig selv som et geni, og en tosse. Han siger at han laver de bedste biler der findes - han mangler bare folk til at køre dem. I løbet af det første grand prix lærer man så en del om forskellige biltyper, såsom Touring og Stadium Trucks, og kører på baner rundt omkring i hele verden.

Det første løb foregår så i London, og finder sted midt i centrum, hvor man kører forbi London Eye og Westminster. Men vi kommer efterfølgende også et smut til Moskva, Paris og Yokohama. Alle disse lokationer er blevet skabt med øje for detalje, og du kommer til at genkende mange landemærker på farten, hvis du altså allerede selv har besøgt disse steder før. Det endelige spil har 250 Career Events, 130 baner og over 100 forskellige biler.

Du kan også designe dine egne baner, og der tilbyder crossplatform i multiplayer, så du mangler nok ikke inspiration eller modstandere. Men det kræver alt sammen, at spillet lanceres i en markant bedre teknisk tilstand, end den vi er stødt på her. Der er en masse småting, som man kunne forvente, såsom manglende teksturer, ringe lyd - du ved, alt det der. Men det største spørgsmålstegn er selve følelsen når man kører, fysikken om man vil.

Lad os sige det som det er; det føles ikke som det skal. Det føles både lidt for følsomt til at være flydende, lidt for sporadisk til at føles fysisk forbundet. Det er hverken en simulation, eller sjovt nok til at være et tilfredsstillende arkadespil. Et glimrende eksempel på det er selve accelerationen og opbremsninger, som er direkt utilfredsstillende. De forskellige hop der er placeret rundt omkring, og i det du lander føles det som om al pusten er blevet slået ud af køretøjet. Der er er hverken tyngde eller legesyg fysik.

I det tidligere preview, som du kan læse via ovenstående link, kritiserede vi også grafikken helt generelt, og det bør stadig pointeres. Selvom mellemscenerne er ret flotte, så er spillet bare ikke helt lige så poleret når du sidder i bilen. Det hele er lidt fladt og kedeligt. Dog skal vi her huske at der er tid til at fikse netop det grafiske udtryk.

Vi er lidt bekymrede for at sige det mildt, men vi håber at Codemasters får styr på hele følelsen i bilen, og arbejder videre med tyngden og fartfølelsen.