Gamereactor



  •   Dansk

Log ind medlem
Gamereactor
nyheder

Vi farer vild i maskinoversættelser og finder spilverdens bedste kulinariske rejsedestinationer i Spilstrøms Sommer Speciel

Hvis omstændighederne har tvunget dig udenfor, eller nogen har kidnappet dig og sat dig på et fly til et fremmed land, så har vi heldigvis optaget en lille sommerudgave af Spilstrøm.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Sommeren hærger over landet og skaber problemer for alle gamere der bare gerne vil sidde indenfor med sin konsol. Hvis omstændighederne har tvunget dig udenfor, eller nogen har kidnappet dig og sat dig på et fly til et fremmed land, så har vi heldigvis optaget en lille sommerudgave af Spilstrøm som forhåbentligt kan holde modet oppe indtil du igen er tilbage foran skærmen.

De faste værter er blandt de ulykkelige sjæle som er blevet hevet med på stranden eller til en alt for varm storby et sted, så redaktørens ferieafløser, Jonathan Sørensen, har sneget sig ind i studiet sammen med Troels Ryde Grann for at tale om de nye spil de har prøvet over sommeren. I studiet er også Ketil Skotte, manden der som regel står ved roret på podcastbåden. Han mærkede en uro brede sig i podcast sfæren og kommer de midlertidige værter til undsætning med anekdoter fra Roskilde Festival og ferie i Frankrig.

Sammen diskuterer de hvilke spilverdener man helst vil rejse til for at opleve deres kulinariske muligheder, God of War-serien bliver vendt endnu engang og Troels har givet sit første 9-tal til et Nintendospil siden Tears of the Kingdom.

Vi runder af med en quiz hvor Ketil og Troels skal gætte titler på spil ud fra deres egne anmeldelser - twisten? de er blevet kværnet godt og grundigt igennem en af internettets automatiske oversættere.

Da den helt grønne Jonathan er mikrofonholder og trykker på knapper, tager han skylden for al middelmådig teknisk udførsel.

Du kan lytte til episoden herunder, eller finde os på Spotify, Youtube Podcasts, Apple Podcasts og Audible, for nu bare at nævne tre steder. Og når du alligevel er inde og lytte, vil det gøre os ovenud lykkelige, hvis du efterlader en anmeldelse.

Slutteligt vil vi gerne takke Danish Xbox League, Nintendo Danmark Switch + Nextgen, Danske Gamere og PlayStation 5 Danmark for at vi må bruge jeres grupper til at gøre opmærksom på vores lille udsendelse.

Vi farer vild i maskinoversættelser og finder spilverdens bedste kulinariske rejsedestinationer i Spilstrøms Sommer Speciel


Indlæser mere indhold