Dansk
Gamereactor
previews
Trials Rising

Vi har prøvet kræfter med Trials Rising

Markus tog hele vejen til RedLynx-studiet i Helsinki for at prøve det næste kapitel i den elskede Trials-serie.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Man glemmer tit hvor længe Trials har været blandt os. Det første spil udkom tilbage i 1999, da den dengang Java-baserede version blev udgivet. Heldigvis stoppede serien ikke der, og dette vanedannende "2,5D"-kørespil, har haft glæden af flere fortsættelser og berømmelse rundt omkring i verden. Det seneste spil i hovedserien udkom tilbage i 2014 med Trials Fusion, og derfor føles tiden nu inde til flere akrobatiske stunts til alle os fans. Trials Rising står klar til at være det spil, og traditionen tro vil det være muligt at spille det, uanset hvilken konsol du skulle have stående under tv'et.

Spillet blev vist frem af Antti Ilvessuo, der samtidig fortalte, at spillet havde været under udvikling i to år. Hans indledende oplæg kom også med et løfte; et løfte om, at dette spil ville blive det hidtil bedste Trials-spil nogensinde. Jeg havde glæden af at spille 2-3 timer, hvilket ikke er nok til endegyldigt at konkludere, hvorvidt Ilvessuo holder sit løfte. Det var dog heldigvis nok til at afprøve alle de eksisterende modes; Story Mode, Track Editor, Online Multiplayer og Local Party Mode. Heriblandt også den nyeste mode til serien; Tandem, hvor to spillere styrer én motorcykel - selv om resten af spillet blev testet på Playstation 4, så blev Nintendo Switch bragt frem for at vise denne nye Tandem-mode.

Trials Rising
Dette er en annonce:
Trials RisingTrials RisingTrials Rising

Før vi kommer til den mode, så lad mig starte med det vi kender; Story Mode. I denne omgang bringer den spilleren hele jorden rundt. Den testversion af spillet, jeg fik lov til at sidde med, inkluderede baner fra alle kontinenter, og der vil selvfølgelig være endnu flere baner i den endelige version. Hele 120 baner vil du kunne se frem til, så jeg tror ikke, du kommer til at savne indhold. Specielt ikke hvis du lægger de to DLC'er med indhold oveni, der allerede er blevet annonceret. Jeg prøvede at køre rundt i Ukraine, Sydkorea, Rusland og Italien, og alle baner føles unikke netop fordi de tager inspiration fra landet de er sat i.

Gameplayet ligner sig selv. Heldigvis. Det er let at samle op og sjovt som altid, og med sådan et gameplay, ville det være synd at ændre for meget. Trials er dog mere end bare solidt gameplay, der er let at lære, men svært at mestre. Det er også muligheden for at tilpasse din motorcykel, din menu og mange andre aspekter. Du kan klistre op til 200 stickers til din avatar, hvilket grundlæggende betyder, at ikke to karakterer i spillet vil se ens ud.

At spille Story Mode føles som den meget traditionelle Trials-oplevelse. Ved at gennemføre baner, vil du åbne op for nye baner, og muligheden for at kigge bagud, og forsøge at skaffe en bedre tid på en gennemført bane er altid en mulighed. I Trials Rising vil du løbende få nye sponsorer, der vil give dig yderligere udfordringer, du kan vælge at gennemføre. Disse udfordringer kan variere i alt fra gennemføre en bane på en bestemt tid til at udføre en vis mængde tricks til noget helt tredje.

Dette er en annonce:

Banerne bliver opdelt i deres sværhedsgrad, der går fra "let" til "ekstrem". Som vi kender det fra tidligere spil, så kræver det kun en enkelt tast at komme tilbage til begyndelsen, når du igen har ramt banen med hovedet først i stedet for hjulene. Nøglen til spillets succes har altid været hurtigheden, hvorved man er i gang igen efter et mislykkedes forsøg, og selvfølgelig er den hurtighed også til stede i Rising. Derudover er det også tydeligt, at udvikleren har haft tid til at kæle for andre ting end gameplayet - nu hvor det allerede var perfektioneret. Jeg opdagede egern der kælkede i sneen i baggrunden og glæder mig allerede til at nærsturdere de andre baner efter lignende detaljer.

HQ

Track Editor er også tilbage igen. Denne gang med over 8000 objekter, du kan bruge til at bygge din bane, og udviklerne lover selv, at de vil bruge samme redskaber til at skabe flere officielle baner. Der er nogle nye regler i forhold til, hvordan man deler sine nye baner - det sker igennem Track Central - men det var et aspekt, som de stadig ikke var klar til at uddybe endnu. Vi er dog glade for at se Track Editor gøre sit velfortjente comeback til Trails, for ligesom det er tilfældet med Little Big Planet og Mario Maker, så vil der uundgåeligt udkomme mange utrolig gode baner fra kreative fans.

Local Party Mode, som vi prøvede på Nintendo Switch, var fremragende. Det er for 2-4 spillere, og her kører man ved siden af hinanden i håb om at komme først i mål. Hvor man online kun kører efter de andre spilleres spøgelse, hvilket hurtigt mister sin nyhedsværdig, så er det fantastisk at køre mod andre spillere, der fysisk er på skærmen. Du kan også rode med reglerne, så tyndekraften eksempelvis bliver sat op eller ned, reducere massen i din motorcykel, eller fordoble energien i din boost. Rising sætter allerede et nyt højdepunkt for serien i lokal multiplayer, og vi glæder os til at eksperimentere endnu mere med spillet i denne mode.

Trials Rising
Trials RisingTrials RisingTrials RisingTrials Rising

Tandem er den nyeste mode, hvor to spillere styrer den samme motorcykel. Kun gennem konstant kommunikation mellem de to spillere, vil det være muligt at komme helskindet i mål. På mange måder mindende denne mode mig om mine bedste stunder med Overcooked, hvor man var nødt til at snakke sammen for at få det til at fungere, og grine af det, når det hele begyndte at brænde. At tage en øl i hånden og spille Tandem med sin ven, kæreste, ægtefælle, tilfældig forbipasserende virker allerede som min favoritmåde at opleve det spil.

Trials Rising er endnu et "game as a service". Det betyder, at mens RedLynx sigter efter at lave et godt spil, så vil det kun blive endnu bedre i fremtiden med mere indhold og opdateringer baseret på feedback. Ilvessuo brugte Rainbow Six: Siege som eksempel; det var et godt spil ved lanceringen, men med tiden er det vokset til at blive endnu mere. Dette skaber selvfølgelig spørgsmål om microtransaktioner, hvilket udvikleren ikke har besluttet sig på endnu. Der er to former for valuta i spillet, soft og hard. Soft valuta er den man kan opnå ved at spille spillet, mens hard kun kan åbnes gennem rigtige penge. Det er dog også en valuta, som du kun kan bruge til at købe kosmetiske ting til din karakter, så du kan ikke købe dig din vej til toppen af spillets Leaderboard.

Trials Rising vil tilføje et nyt kvalificeret kapitel til seriens allerede flotte historie. Måske endda seriens bedste kapitel - i hvert fald hvis man skal tro på udvikleren selv. Jeg er ikke selv klar til at gå så langt endnu, men med sit solide gameplay som vi alle kender og elsker, 120 baner fra udgivelsen og noget af det bedste multiplayer vi har set fra serien nogensinde, kunne der godt være noget om snakken.

HQ
Trials Rising
Trials Rising
Trials Rising
Trials Rising
Trials Rising
Trials Rising
Trials Rising

Relaterede tekster

3
Trials RisingScore

Trials Rising

ANMELDELSE. Skrevet af Anders Baad Mai

Rising giver os det samme gode gameplay, mere af alt det andet.



Indlæser mere indhold