E3 er officielt blevet sparket i gang, og mange af jer har uden tvivl fulgt med i samtlige pressekonferencer, som kører som glorificeret introduktion til hver års messe, hvor Ubisofts præsentation var iblandt dem. Her var Watch Dogs Legion hovednummeret, men som du måske ved lækkede spillet forinden, og derfor snakkede vi faktisk med udviklerne bag allerede før selve konferencen, da katten ligesom var ude af sækken.
Watch Dogs har tydeligvis udviklet sig igennem årene siden den første lancering tilbage i 2014, men den kommende lancering af Legion lader det til at langt mere substantielle forandringer implementeres til formularen. Den største af disse ændringer er det faktum at spilleren ikke kontrollerer én protagonist, eller et bestemt hold af DeadSec-medlemmer. I stedet giver Legion dig muligheden for at rekruttere samtlige af de karakterer du finder omkring i Londons gader, og derefter er det muligt at spille som disse karakterer. Det betyder at din hovedpersoner, eller snarere dine hovedpersoner, kan være enhver karakter du møder på gaden, og hver af disse har deres egne styrker og svagheder, interesser, og visuelle stil. Det er op til dig at sammensætte dit eget hold, det er dig der er DeadSec.
20 karakterer kan være en del af din modstandsbevægelse på ethvert givent tidspunkt, og hverm af dem kan først rekrutteres efter du har gjort dig fortjent til deres tillid, eller snarere skal gensidig tillid opbygges. Dette gøres ved at få fingrene i deres informationer ved at trykke på L2 (på PlayStation), gemme deres informationer i databasen, og så tage på en mission der giver dig den givne karakters tillid og loyalitet. Når karakteren er loyal nok får du muligheden for at rekruttere, og her efter vælger du en rolle til dem, og kan så spille som dem.
Spillet byder på tre distinkter karakterklasser eller roller, og hver af dem byder på bestemt fordele i kamp. Enforcer, spillets første rolle, er våbenfokuseret og har en lille Sticky Mine som særlig evne. Infiltrator er den anden rolle og er stealth-baseret, og kan skjule sig selv via teknologisk camouflage som vist i gameplay-demonstrationen. Den tredje og sidste er en hybrid hacker, som giver dig muligheden for at infiltrere ved at hacke dig igennem fjendens forsvarsværker. Udover disse tre distinkte roller vil hver karakteres medfødte evner direkte påvirke spillets balance. Eksempelvis stødte vi på en agent med en kronisk sygdom, som havde en lang række fede evner, dog med den ulempe han kunne synke sammen død på ethvert tidspunkt. Det er desuden en afgørende faktor i Legion, at mister du en karakter, så er han eller hun død for evigt, så derfor tænker man sig mere om inden hver eneste kamp, inden hver eneste infiltrering.
I Watch Dogs Legion har Ubisoft bestemt at nærkamp er en mere realistisk mulighed for DeadSec-medlemmer, og derfor er der forøget fokus på dette som en løsning, snarere end at ty til skydevåben øjeblikkeligt. Der er desuden yderligere mulighed for at neutralisere en fjende på ikke-dødelig vis, da man jo kunne have en interesse i at rekruttere dem til sin sag efterfølgende. I det hele taget er der bare så meget frihed inden man starter en mission.
Og nu hvor vi taler om missionerne, så fik vi ikke mulighed for at se synderligt mange, men vi kan dog sige at missionerne lader til at være inddelt i fem forskellige sektioner, der hver har sin egen ark. Den ene af de fem er rekrutteringerne, som vi har nævnt. Legion tilbyder desuden kooperativt spil for fire personer, og her kan du gøre brug af samme DeadSec-hold. Præcis hvad du skal vides dog ikke endnu.
Lad os bevæge os tilbage til karaktererne, for i løbet af vores tid med spillet fik vi muligheden for at opleve præcis hvor omfattende rekrutteringsprocessen egentlig er, og selvom vi nåede at hyre en række smarte unger med sans for teknologi, så rekrutterede vi også nogle gamle damer til vores modstandsbevægelse. Som demonstrationen også viste er det dog ret fantastisk, hvordan en karakter som én af disse gamle damer bevæger sig og opfører sig så drastisk anderledes end andre i spillet, og det lader til at Ubisoft har designet specifikke sæt af animationer udelukkende til ét bestemt aldersniveau. Når de skal springe over noget falder de næsten, og i en intens kampsituation ryster de og havde ikke komplet kontrol over deres kroppe. Det lyder bizart og karikeret, og det er det også, men det gik faktisk også indlevelse og vigtigst af alt variation, for din tilgang, din strategi ændres drastisk alt efter hvilken karakter du vælger. Og når vi taler om variation, så har alle karakterer i Watch Dogs Legion deres helt egen stemme, og de byder alle på deres egen dialog, accent og distinkte lydmæssige karaktertræk for at sikre at de føles som deres helt egne. Dette gør sig særligt gældende i mellemscener, hvor man virkelig kan mærke at de er helt forskellige.
I forhold til selve verdenen så er London så sandelig en ganske mageløs åben verden, og den er særligt interessant på grund af den noget nær apokalyptiske tilstand den er i. Den mest overvågede storby nogensinde er mere teknologisk og mere farlig end nogensinde før, og nu er droner, robotter og ekstra overvågning en endnu større del af borgernes hverdag end normalt. Desuden er regeringen gået hen og blevet helt og aldeles tosset, og sender tilfældige patruljer ud for at tæve ellers lovlydige borgere. Der er paranoia, desperation og diffus forvirring alle steder, og ind imellem dette kaos opererer du. Det er op til dig at stoppe udnyttelsen af folket, altså dig og din modstandsbevægelse.
Vi ved ikke med dig, men vi kan simpelthen ikke vente med at få fingrene i det endelige spil, der som bekendt udkommer d. 6 marts 2020.