Dansk
Gamereactor
previews
Minecraft Legends

Vi har ret pæne ting at sige om Minecraft Legends

Det legendariske Mojang-studie, og Blackbird Interactive, kombinerer Minecraft med real-time strategy elementer. Virker det?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Så snart du sadler din hest og tager dine første skridt i Minecraft Legends, vil du straks genkende dine omgivelser. Tredjepersonsvinklen kan måske være lidt mærkelig i starten, afhængigt af hvordan du spiller almindeligt Minecraft, men der er mange flere ændringer, som også er umiddelbart mærkbare i Legends. Til trods for alt det velkendte er der noget friskt i denne nye RTS-drejning på den firkantede fordel (get it?), vi kender så godt.

I Minecraft Legends spiller du rollen som en helt, der bliver bragt ind i en verden for at redde den fra en Piglin-invasion. Et ret simpelt set-up, men denne indfaldsvinkel byder også på en masse information om, hvordan denne legende adskiller sig fra den sædvanlige Minecraft-oplevelse, hvor den første store forskel ligger i dette "legende"-aspekt af Minecraft Legends. Her er der en klar fortælling om, at du er helten, i stedet for at du bare finder på din egen historie i en verden du skal overleve i. Da vi talte med udviklerne, beskrev de dette ikke nødvendigvis som en traditionel Minecraft-historie, men snarere som en myte, der kunne eksistere i verden, en historie, som landsbyboerne kunne fortælle, før de puttede deres børn i seng. Et vaskeægte Minecraft-sagn, hvis det overhovedet giver mening.

Minecraft Legends
Dette er en annonce:
Minecraft LegendsMinecraft Legends

Fortællingen i Minecraft Legends - i det mindste i den første time eller deromkring - er så ikke noget særligt, men det behøver den heller ikke at være. Det er en undskyldning for dig til at strejfe rundt i verdenen og kæmpe mod Piglins. De tidlige baner består mest af, at du og din hær af golems rejser til forskellige landsbyer, stopper en Piglin-invasion og sætter bedre forsvar op til næste gang, de yndige, onde kryb kommer løbende. Du kan også gå i offensiven i Minecraft Legends og tage Piglin-forposter ud for at stoppe yderligere angreb. Gameplayet her markerer endnu en stor afvigelse fra Minecraft-formlen, da dine traditionelle redskaber bestående af en hakke, et sværd, en økse og en skovl er byttet ud med din lut, som du bruger til at sende allierede ud for at indsamle materialer til dig, dit banner til at styre dine enheder og din ild til at hidkalde dem. Gennem disse værktøjer, især lutten, behøver du ikke at bruge timer på at fælde træer og tage dig tid til at bygge baser blok for blok. I stedet skal du blot samle en masse ressourcer fra et givent område og kan bygge ramper, mure, bueskyttetårne og meget mere på få sekunder. Dette strømlinede gameplay er måske ikke for dem, der ønsker det enkle liv i en træhytte på toppen af en bakke, men det er det, som det traditionelle Minecraft er til for. Minecraft Legends' hurtigere tilgang til crafting giver dig mulighed for bedre at fokusere på spillets egentlige mission i form af kamp og strategi, som der er en hel del af.

På din side er kampene utrolig enkle. Ram fjenderne og prøv at undgå at blive ramt er de eneste regler, du skal leve efter. Dine enheder kan dog kommanderes til at nedlægge Piglins eller deres bygninger, og hver enhed, du kan skabe, er bedre til én ting end en anden. Sten-golems er eksempelvis meget bedre til at bryde strukturer fra hinanden, mens zombier kan være en tanky frontstyrke, der kan lægge fjendens tropper ned. Der er en masse simple ting, som du hurtigt vil lære i Minecraft Legends, men det ser ud til, at der også er en god mængde dybde. Måske ikke så stort et loft som andre populære RTS-titler, men der er et højere loft, end man måske først tror. Dette blev især tydeligt gennem den tid, der blev brugt i Minecraft Legends' PvP-tilstand.

Minecraft Legends
Dette er en annonce:

PvP er måske netop det sted, hvor Minecraft Legends er stærkest, da det bliver et utroligt engagerende spil til festlige lejligheder. Det er designet til at blive spillet fire mod fire, men 3v3 og 2v2 er tilgængeligt i private spil. Målet forbliver det samme, uanset hvor mange spillere man er: at ødelægge fjendens tårn. Hvordan du forsøger at løse denne opgave er op til dig. Byg en base, der er stærk nok til at slide fjenden op, lav en redstone-kanon for at udslette deres fæstning, eller skift din hest ud med en gigantisk bille, hop over fjendens mure og før en hær af krybdyr til deres tårn (den strategi var en af mine personlige favoritter). Kommunikation er ret centralt i PvP i Minecraft Legends, da det er bedst at vide, hvem der samler ressourcer, hvem der bygger en base, og hvem der går på tværs af kortet for at spejde fjenden ud og deltage i guerillakrig. Sammenlignet med single-player, hvor bekymringerne begynder, at det kan blive ensformigt at kæmpe mod Piglins, giver PvP et ekstra niveau af dybde til spillet.

Minecraft Legends ser i første omgang ud til at være et ret nichepræget spil. Det kan være ret svært at overbevise RTS-fans om at tage springet over til den nuttede, charmerende verden af Minecraft, og normale Minecraft-spillere har måske ikke den store interesse i det gameplay, der tilbydes i denne nye titel. Men hvis du er på udkig efter et sjovt tredjepersons-eventyr, der ser ud til at have en interessant historie samt en fantastisk PvP-tilstand, er der ingen grund til at ignorere Minecraft Legends.

HQ

Relaterede tekster

Minecraft LegendsScore

Minecraft Legends

ANMELDELSE. Skrevet af Johan Vahlström

Den firkantede verden ekspanderes igen med en helt ny slags oplevelse, men kan den gengive det originale spils universelle appel?



Indlæser mere indhold