Vi har set Exploding Kittens

Animeret TV er et underligt sted. De seneste år har der været et kæmpe boom i animerede komedieserier rettet mod voksne, såsom Solar Opposites, Harley Quinn, Big Mouth, The Great North, Disenchantment, Mulligan, Paradise PD, F is for Family og så videre, og det er uden at nævne de ofte evigtvarende giganter på scenen som The Simpsons, Family Guy, Archer, South Park, og endda Rick and Morty. Pointen er, at vi ikke længere ser på animerede komedieserier som noget unikt; faktisk er de en dille, og mange af dem er enten forglemmelige eller kedelige. Det er faktisk dette, der tiltrak mig ved Netflix's Exploding Kittens, og så selvfølgelig også det faktum, at showet faktisk er en adaption af et kortspil...

Du har måske spillet Exploding Kittens før (hvis ikke, så saml nogle venner og prøv det, du vil ikke fortryde det), men hvis det ikke er tilfældet, så bare rolig, dette show har meget lidt at gøre med kortspillet. Faktisk, bortset fra titlen, de to hovedkarakterer Godcat og Devilcat, og enkelte referencer her og der, er dette dybest set bare en komedieserie, der udforsker, hvad der sker, når Gud bliver sendt til Jorden og tvunget til at leve i en buttet kats krop, alt sammen fordi han har forsømt sine sædvanlige udødelige pligter de sidste par hundrede år. Der er ingen andre væsentlige forbindelser til kortspillet, og selvom det måske er en god ting, skubber det også serien ind i et velkendt og forglemmeligt territorium.

For mens ingen vil tvivle på, at Exploding Kittens er vidunderligt og slående animeret (som de fleste lignende shows), har øjeblikke af komisk guld, der får dig til at fnise eller endda grine højt, og har nogle præstationer, der er værd at fejre og fremhæve, med Tom Ellis' Godcat som den absolutte stjerne her, så gør Exploding Kittens heller ikke meget for at skille sig ud fra mange af de andre konkurrerende shows, hvor mange allerede er blevet droppet efter en eller to sæsoner.

Dette show har ikke den rå og grænseløse sorte humor fra South Park, charmen og karakteren fra The Simpsons eller den komiske timing fra Family Guy. Det er ikke et dårligt TV-show på nogen måde, det mangler bare det ekstra lille skub og den ekstra klasse til at hæve det over de velkendte og forglemmelige andre animerede komedier, der synes at overfylde streamingtjenesterne i disse dage. Der er øjeblikke af genialitet i Exploding Kittens, øjeblikke der beviser, at dette show kan gå i interessante retninger, men samtidig er der ikke nok af disse til at gøre mig begejstret for at fortsætte med at se.

Med kun ni 25-minutters episoder at tjekke ud i første sæson, vil du ikke gå skuffet eller frustreret væk fra din tid med Exploding Kittens. Men du vil sandsynligvis heller ikke føle anderledes, end du ville efter at have set en af de få animerede komedier, jeg nævnte i første afsnit. Dette er endnu et tandhjul i den animerede komediemaskine, der er ikke meget andet at sige om Exploding Kittens.