Dansk
Gamereactor
nyheder

Vi samler op på E3-rygterne

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

I denne weekend vil du kunne læse meget mere om, hvad vi glæder os til på dette års E3-messe, som løber af stablen den 10-12 juni. Vi dækker naturligvis messen i døgndrift allerede fra den 9. juni.

Herunder kan du læse nogle af de mange rygter der svirrer, og som altid beder vi dig tage dem med et gran salt, faktisk måske endda et vognlæs af krydderiet. I år veksler rygterne nemlig mellem hede fanboy-feberdrømme og mere realistiske bud. Du kan klikke på de blå links herunder og læse mere.

For de mere realistiske bud, kan du læse vores store E3-artikel i weekenden. Men for nu: frem med saltet.

Uncharted 4-gameplay, Gran Turismo 6 til PS4, God of War 4, Kill Strain, WipeOut til PS4, Heavenly Sword-efterfølger og en spirituel efterfølger til Demon's Souls. Disse rygter bragte vi her.

Mere Darksiders? Den nye ejer af franchisen lover nyt ganske snart.

Måske har Microsoft nyheder om en kendt strategispilsserie. Om ikke andet søger de folk til en sådan.

På PS Vita-fronten kommer vi ganske sikkert til at se mere til disse 12 spil.

Der går rygter om Crysis 4 på dette års E3-messe, indtil da kan du nyde ekstreme billeder fra Crysis 3 lige her.

The Last of Us til PS4 skal sikkert nok blive vist frem, vi håber på at se gameplay. Indtil videre loves der en del forbedringer.

Killing Floor får en efterfølger, den er sikker. Vi satser på at se mere til zombieslagteriet på E3.

Nintendo er på vej med en hardware-udvidelse, der omformer 3DS (som med Wii U) til en Skylanders-lignende portal.

Sonys VR-briller med navnet Project Morpheus vises sikkert også frem. Om ikke andet ved vi nu hvorfor controlleren lyser.

Folkene bag Mortal Kombat-serien har ganske sikkert også nyt på vej, og de afslører det måske endda inden E3.

EA har også lovet, at de vil fremvise en ny storsatsning på E3. Måske nyt Star Wars?

Marvel-figurer indtager Disney Infity, og mon ikke vi får mere at se på dette års E3 til juni?

Red Dead Redemption til PC? Her kan du læse, hvorfor det ikke længere lyder så usandsynligt.

Måske genoplives FPS-spillet Black Site 51 også, om ikke andet har Warner sikret sig rettighederne til licensen.

Selvom Microsofts konference hedder Game On, tvivler vi på, at de undlader at fortælle noget om deres satsning på originalt tv-indhold.

Solide rygter omkring en afsløring af Far Cry 4 er også med til at skrue vores forventninger i vejret. Bekræftet i går.

Far Cry er dog ikke den eneste franchise, der forventes fremvist, og mens Assassin's Creed: Unity er sikker, svirrer rygterne stadig om et AC-spil med navnet Comet.

Vi samler op på E3-rygterne

Det var lidt af rygterne, der svirrer. Husk at følge med på Gamereactor fra den 9.-12. juni, hvor vi naturligvis dækker heler E3-messen grundigt. Datoerne for alle livestreams og konferencer får du også her på siden i god tid.

Hvad håber du på?



Indlæser mere indhold