Sådan animerer du en karakter uden øjne og mund - Among Us Interview med Owen Dennis

Audio transcriptions

"Hej Owen, godmorgen, hvordan går det?
Hej, det går godt.
Okay, jeg går lige til sagen. Jeg har set programmet, og jeg kunne godt lide det."

"Jeg synes, I har gjort et fantastisk stykke arbejde med det indtil videre.
Men det var interessant, da jeg sådan set klikkede ind for første gang fordi jeg tænkte, at det originale spil har en præmis, men jeg vil ikke nødvendigvis sige, at det har en naturlig narrativ struktur."

"Så hvordan går man til at tilpasse noget som det, og få det til at fungere?
Så hvis man tænker over det, har spillet teknisk set en struktur og en vinkel.
På en måde.
Det er bare, at folk ikke altid tænker på det på den måde fordi man observerer spillet, og det er tilfældigt hver gang, ikke?
Ja, ja, ja."

"Så, men strukturen er, eller i det mindste den grundlæggende idé er, at I er en flok mennesker på et rumskib.
En af jer dræber folk, eller måske er der flere af jer, der dræber folk.
Og så skal alle finde ud af, hvem det er."

"Og det der er en grundlæggende, en meget, meget, meget grundlæggende tre-akts struktur.
Alle er ombord på et rumskib.
Den udløsende hændelse er, at nogen dør.
I anden akt skal vi finde ud af, hvem det er."

"I tredje akt slipper vi af med dem, ikke?
Ja.
Så det er grundlæggende, hvordan en historie er opbygget.
Så bagefter er det sådan lidt, ja, hvordan får vi fat i de elementer?
Hvordan gør vi det rent faktisk?
Og bagefter handler det om, at vi skal finde ud af, hvem personerne er."

"Hvilken slags karakterer ville man ende med at se på et skib som dette?
Og du hentede inspiration fra, du ved, Alien, Star Trek, The Thing, ligesom alle den slags...
The Thing, ja."

"Ja, den slags ting.
Og du henter inspiration fra dem og tænker: åh, ja, der er ofte en skibskok.
Okay.
Der er altid en kaptajn."

"Der er normalt en sikkerhedsvagt.
Og så går man ligesom igennem det og finder ud af, hvad de generelle ting er, og hvilken type person der ville påtage sig den rolle?
Og man finder sådan set ud af det, mens man går igennem det."

"Og når man først har fundet ud af alle de karakterer, ja, så handler det om at pirke til dem, indtil de træffer en beslutning, der måske er dårlig eller god.
Og de er hele tiden meget karakterdrevet."

"Og det er sådan, man gør det, tror jeg.
Du talte lidt om karaktererne der.
Jeg synes, at karakterdesignet er, ligesom, virkelig simpelt.
Det er dybest set som en bønne med ben, og I har tilføjet hænderne for at være, ligesom, konsistente, og en lille rygsæk, og det er stort set det."

"Er det noget, I har opdaget, at på animationssiden virkelig giver dig mulighed for at være meget mere udtryksfuld i hvordan de bevæger sig, for eksempel uden – fordi der heller ikke er nogen munde.
Ja."

"Ja, det er svært.
Ja, så når det kommer til at finde ud af, hvordan man viser udtryk hos en karakter, der hverken har øjne eller mund, for alle, der har set mit tidligere program, Infinity Train, havde jeg en figur ved navn One-One, der havde to lodrette cirkeløjne og ingen mund og intet andet."

"Og vi skulle stadig på en eller anden måde få udtryk frem i hans ansigt.
Så man gjorde ofte ting, hvor man på en måde klemte de runde øjne sammen og, altså, man gjorde forskellige ting med øjnene for på en måde at få dem til at vise forskellige ting."

"Og vi tog den tanke og anvendte den på disse figurer i stedet for at have to cirkeløjne, er det bare én kæmpe cirkel.
Og man bøjer den og former den og får den til at gøre, hvad man har brug for."

"Og nogle gange er det sjovt, fordi man får, ligesom, hvis man laver en slags bue, som en regnbueform, kan det virke sjovt.
Men det kan også virke pompøst, eller det kan virke, det kan virke glad eller pompøst, eller det kan virke, som om det afhænger af, hvordan man placerer kroppen, det kan pludselig gøre det mere, det kan ændre tonen fuldstændigt."

"Og afhængigt af, hvad stemmeskuespilleren gør.
Så der er alle disse ting, man bare skal have i baghovedet hele tiden.
Og derfor sørgede jeg for, at da vi ansatte alle vores storyboard-tegnere og mange af vores tegnere, havde vi folk, der havde deres egen meget stærke identitet og stemme."

"Og det er derfor, når man ser serien, at jeg ønskede, at det skulle skinne igennem.
Jeg vil gerne kunne sige: "Denne kunstner lavede denne del," "denne kunstner lavede denne del." Og man kan se, at, åh, den del er lavet af en anden person end den her anden del, eller at denne person virkelig gerne ville lave det her."

"Eller ligesom, Jeg ville have den håndlavede fornemmelse, så det føltes som om det var, så meget som en perfekt forbindelse mellem kunstnere og seeren, som vi overhovedet kan få."

"Så ja, det var sådan, vi gjorde det.
Bare en masse mennesker.
Der er også en masse frihed i det.
Jeg tror, noget jeg tænkte på, er, at I bare går helt, ligesom, ofte i forskellige retninger, som jeg ikke troede var mulige."

"Der er en scene i afsnit fem, især, tror jeg, hvor I fletter alle disse forskellige stilarter sammen.
Der er, der er små bidder af, ligesom, jeg tror, der er nogen, der er sat ind som en rigtig person i et kostume og den slags."

"Så det er bare ret godt, hvordan gjorde du, hvor fri fik du lov til at være med den slags, fordi det er nogen, der ejer IP'en. Det her er taget ud af ting.
Hvor fri fik du lov til at være med det?
Og gav de dig bare tommelfingeren op hver gang?
De lod os, de havde et par regler, og de lod os gå amok med det."

"Det var, det var, det var ret frit, meget friere, end man normalt har på de fleste IP'er.
Og det er en af grundene til, at jeg var okay med at gøre det.
For, du ved, jeg, jeg ville ikke, IP kan være sådan en, det kan være, det kan være godt og dårligt, fordi folk ved, hvad det er."

"Og det er nyttigt.
Det kan være dårligt, fordi folk ved, hvad det er.
De har allerede forudfattede meninger om, hvordan det bør være.
Heldigvis, fordi spillet ikke har nogen karakterer og ikke har en egentlig stor, udarbejdet historie."

"Vi fik frihed til at fortælle historien, som vi ville.
Og de sagde sådan noget i retning af: Innersloth sagde sådan noget i retning af: "Hør her, vi laver videospil, I laver tv-serier."

"Vi har regler, der går ud på, at: "Hør her, I må ikke, det er super specifikke regler.
Som glansen på, på visiret må ikke bruges som en iris på et øje."

"Ja.
Det er fint.
Ja.
Man skal altid kunne se deres rygsæk.
Okay."

"Man skal, du må ikke vise dem, hvordan de tager rygsækken af.
Som om de bare, det var noget i den stil, det var noget i den stil."

"Jeg har glemt, hvad alle reglerne var, men de er meget, meget specifikke ting.
Det er ligesom, tja, det er, det er din karakter."

"Du har fundet på dem.
Ja.
Men også, du ved, Forrest og Marcus og alle folkene hos Innersloth, de er alle selv kunstnere."

"Så stol på andre kunstnere.
Når kunstnere kommer til dem og siger noget i stil med, "Hej, vi er nødt til at justere det her på grund af det her, du ved, for eksempel farver, interiørfarver i spillet."

"Hvis nogen er skåret over i to, er det som en mørkere version af farven.
Ja.
Så den blågrønne, den bliver en mørk blågrøn."

"Men i serien, fordi vi havde øjeblikke, hvor vi tænkte, jamen, der skal være blod, og nogen skal ikke vide, hvis blod det er."

"Ja.
Ja.
Det bliver ligesom, tja, det skal være, så skal det være rødt."

"Og farver betyder også forskellige ting.
Så hvis jeg har en væske, og væsken er gul, lad os sige, at det er P.
Hvis jeg har en væske, og den er rød, vil du sige, at det er blod."

"Hvis den er brun, er det lort.
Hvis det er ligesom, ligesom der er alle disse ting, hvor væsker bare betyder bestemte ting i animationen med forskellige farver."

"Og så er der en masse ligesom, okay, nå, vi er nødt til, vi er nødt til at tale i animationstermer nu."

"Og den slags ting.
Og de er meget interesserede i, at vi kan fortolke det, som vi har brug for.
Stemmeskuespillerne til dette projekt er virkelig stjernespækkede.
Dette er en af de, det er et utroligt stjernespækket cast."

"Havde det nogen indflydelse, da du lavede storyboardet til beslutningen, eller måske da du fandt stemmeskuespilleren, der fortrød at have dræbt visse karakterer."

"For jeg tror ikke, det er for stor en spoiler at sige, at folk dør i løbet af serien.
Jeg ved godt, at jeg er så, måske bliver vi nødt til at klippe det ud, men det er noget for redaktørerne, men ja."

"Hvad var beslutningsprocessen, tror jeg, om det.
Vi havde fundet stemmeskuespillerne, efter vi allerede havde skrevet manuskriptet."

"Hvad skete der?
De blev, de blev fundet, mens vi stadig skrev på det, men ligesom vi, vi vidste, hvad der ville ske med karaktererne, uanset hvem der skulle være stemmeskuespilleren."

"Men det er, du ved, der er tidspunkter, hvor jeg tænker, ah, som at tale med dem."

"Åh, tja, og det er, du ved, det er en af den slags ting."

"Jeg ved det ikke.
Måske kan vi få endnu en sæson en dag.
Vi kan få dem tilbage.
Fedt.
Jeg talte med Elijah og om i går, og de sagde begge, at de gør det for det."

"Og de sagde begge, at jeg skulle sige det til dig, da jeg sagde, at jeg skulle tale i dag.
Så, ja, men du har åbenbart en plan."

"Du har åbenbart en plan.
Det har jeg.
Jeg har en plan for, hvordan vi skal gribe de andre sæsoner an.
Ja.
Jeg tror, jeg ville lade mig inspirere af den måde, spillet fungerer på i sig selv."

"Ja.
For hver, hver gang man spiller spillet, er det lidt anderledes.
Jeg tror, jeg ville tage en, Jeg tror, vi ville prøve at lade os inspirere af det."

"Fedt.
Fint.
Ja.
Mange tak."