Log ind medlem
Vi taler med Randall Park og Kimiko Glenn, skuespillerne for Red og Teal i Among Us om deres overlevelsesstrategier.
"Hej Randall, hej Kimiko, jeg håber, I har det godt.
Lad os starte med, at Among Us har været velkendt i spilverdenen i et stykke tid nu.
Kendte I overhovedet til IP'en, før I gik i gang?
Og hvis ikke, hvad fik jer så til at springe på dette projekt?
Det havde jeg ikke. Jeg hader at sige det."
"Men det, jeg mener, lige fra starten, når man får materialet, og manuskriptet er så godt.
Det er så sjovt. Alle karaktererne, man straks knytter sig til, fordi de bare er så karakteristiske og så godt skrevet.
Og jeg mener, selvfølgelig er tegningerne så sjove for mig.
Ja, det gjorde jeg heller ikke. Jeg kendte ikke til det."
"Så snart jeg fandt ud af det, slog jeg det op og fandt ud af, hvor stort et fænomen det var.
Og jeg var også meget fascineret af, hvordan de ville tilpasse det til en serie.
Og ja, som Kimiko sagde, at læse manuskripterne og lære om disse karakterer og hvordan, du ved, hvordan de uddybede hver karakter.
Og også at lære, hvem der lagde stemme til nogle af de andre karakterer."
"Det var virkelig sådan, at jeg tænkte: "Åh, min Gud. Ja, jeg ville elske at være en del af dette." Og så, ja. Ja. Jeg vidste det dog ikke på forhånd.
Det er meget nyttigt at have et stjernespækket cast.
Ja, ja. Men bare rolig, alle de andre er de samme."
"Ingen virker bekendte, hvilket er rigtig sjovt, fordi det viser, tror jeg, styrken i den skabelse, I har skabt og fået til at fungere.
Og noget andet, jeg også tænkte på, er, at som du siger, er karaktererne virkelig veldefinerede, men det føles som om, de alle passer rigtig godt til de præstationer, I leverer.
Var der plads til en slags improvisation? For jeg går ud fra, at der ikke er nogen mundbevægelser at følge med voiceoveren."
"Teoretisk set var det bare at følge med strømmen.
Ja, det var et stort spørgsmål, jeg havde inden, nemlig hvordan folk ville kunne relatere til disse karakterer, når man ikke rigtig kan se deres følelsesudtryk?
Men så, da jeg så det, tænkte jeg: "Åh, du godeste, man kan virkelig mærke, hvad disse karakterer går igennem." Og med meget få ansigtsudtryk var de i stand til at udtrykke så meget."
"Men ja, vi fik lov til at lege en hel del.
Og i animation får man ofte lov til at improvisere lidt her og der.
Men igen, manuskripterne var så gode, at vi havde et fantastisk udgangspunkt at arbejde ud fra.
Ja."
"Jeg synes, når man taler om jeres karakterer igen, så føles det virkelig, som om I bare virkelig legemliggør dem.
Men jeg tænkte på, om I befandt jer i en lignende situation, tror I så, at den måde, jeres karakter reagerer på, ville være den måde, I ville forsøge at overleve denne slags rædselsfulde helvede på?
Jeg vil ikke afsløre noget, men det virker som om, at alle har deres egne små strategier, nogle gode, nogle dårlige."
"Men jeg tænkte bare på det.
Jeg ved ikke, om jeg tror, at videnskab er den måde, jeg ville handle på, men jeg ved ikke, om det er sådan, man overlever noget.
Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, om det er strategien at blive til en vandpyt.
Men ja, jeg tror, jeg ville være helt sådan, ah, det ville være mig."
"Jeg ville være lige så inkompetent som Red, men jeg ville nok ikke have det der.
Jeg ville nok ikke have den slags falsk mod, som han har.
Jeg ville bare... jeg ville bare gemme mig i et hjørne, du ved, med det samme.
Det er fair nok. Jeg tror, jeg nok kunne gøre en blanding af begge dele."
"Hvad tror du, efter at have set det udefra, fra denne slags udefra-perspektiv, hvad tror du, der giver Among Us det specielle twist på krimigenren?
Hvad tror du, der gør det så populært, og hvordan tror du, det vil afspejle sig i serien?
Hmm. Det ved jeg ikke.
Jeg mener, jeg tror, at det, der virkelig hjælper, er, hvor øjeblikkeligt man bliver suget ind i verdenen."
"Og en del af det, der er godt ved det, er, tror jeg, at det er så simpelt.
Altså, karaktererne er virkelig dybe og tredimensionelle, og man ved med det samme, hvad de går ud på.
Men en del af det, tror jeg, er enkelheden i farverne grøn, orange og gul.
Man kan jo straks og meget nemt lære karaktererne at kende."
"Og så er det nemt at følge med i, hvad der foregår, selvom det hele går så hurtigt.
Så jeg tror, jeg tror, det er en del af det smukke ved det.
Ja. Ja. Ja. Enig. Jeg synes, der er en enkelhed i det.
Og jeg mener, hele den der mordmysterie-ting, hvem der gjorde det."
"Og jeg synes bare, det er sådan en grundlæggende ting ved os som mennesker.
Vi elsker det bare. Ligesom vi elsker at løse gåder.
Og vi, vi elsker alle sammen at se folk forsøge at overleve, for det er vel det, vi alle sammen forsøger at gøre i livet.
Ja. Så det er bare en meget enkel, underholdende og sjov rejse, som vi begiver os ud på i serien."
"Og hvis hypotetisk, metaforisk, jeg vil ikke afsløre noget, men hypotetisk set, hvis du var heldig nok til at overleve dette, eller din karakter, formoder jeg, heldig nok til at overleve dette, ville du så være med på at vende tilbage til en sæson to?
Jeg har talt med hende og Dennis. Han siger, han har en plan.
Jeg talte med Elijah for lidt siden, og de sagde: "Ja, du ved, for fanden ja." Så jeg tænkte: "Hvorfor ikke?" Det er sådan et sjovt projekt. Hvorfor skulle jeg sige nej?
Ja, hypotetisk set. Ja, ja."
"Jeg tror, der bare er et sidste hurtigt spørgsmål. Og hvis du var fanget ombord på skeldet, ville du så hellere have sikkerheden ved at være en bedrager?
Eller faren ved at være en besætningsmedlem? Hvem ville du helst være? Hvad ville du helst være?
Hypotetisk, selvfølgelig, uden at afsløre noget om karaktererne.
Jeg er nødt til at indlede alt med det. Ja, jeg mener, jeg er en meget dårlig løgner."
"Så jeg tror, jeg tror, det ikke ville være et godt tegn, hvis jeg var en bedrager.
Selvfølgelig tror jeg, jeg ville være mere... jeg tror, jeg ville være mere beskyttet. Men jeg tror, jeg ville sige: "Venner, jeg gjorde det. Undskyld." Jeg ved det ikke. Jeg får meget let dårlig samvittighed, og det kan man se. Ja.
Jeg tror ikke, jeg... jeg ville ikke ønske at være på skeldet, punktum."
"Det hele er bare meget skræmmende for mig som en bedrager, som en besætningsmedlem.
Det er bare... det er bare for meget stress, for meget stress.
Jeg vil hellere være på en ø et eller andet sted. Ja, det kan jeg godt forstå.
Måske er det sæson to. Måske er det en ø. Det er fedt."
"Undskyld, venner, tror jeg. Mange tak for jeres tid. Selvfølgelig.
Alex, tak. Det var dejligt at tale med dig."
