Log ind medlem
Vi spørger Elijah Wood og Yvette Nicole Brown om nogen tidligere interesse for Among Us, hvad der fik dem til at skrive under på projektet, og hvor sjovt de har haft det med at indspille det.
"Hej, det er dejligt at tale med jer begge to.
Hej Alex.
Håber, du har det godt i dag.
Jeg vil egentlig bare starte med en slags generel introduktion til selve serien."
"Den er selvfølgelig baseret på et videospil, Icon Video Game Outlet.
Hvor godt kendte I spillet, da I gik i gang med det?
Og hvis I ikke kendte det, hvad fik jer så til at interessere jer for netop dette projekt?
Jeg havde hørt om Among Us, men jeg vidste, at det var et multiplayer-spil, hvor mange mennesker overalt spiller sammen og jeg ville ikke ødelægge nogens liv, så jeg spillede det ikke."
"Men jeg var virkelig vild med ideen om, at hver af disse små figurer alle har én farve og at de hver har et formål, og at de arbejder sammen, eller gør de?
Jeg elskede simpelthen alt ved det.
Så da ideen om at være med i serien kom op, og jeg fik lov til at gå til audition, var jeg i den syvende himmel."
"Ja, jeg mener, jeg var ligeså bevidst om det.
Meget bevidst.
Meget populært blandt flere aldersgrupper af børn og voksne.
Og jeg tror, det blev endnu mere populært under pandemien af åbenlyse grunde."
"Men ja, jeg kom aldrig rigtig i gang med at spille det.
Uden nogen god grund, du ved, jeg havde tænkt mig at tjekke det ud.
Og det at lægge stemme til en karakter i serien gjorde det selvfølgelig endnu mere interessant at tjekke den ud.
Og det har jeg stadig ikke gjort."
"Men det kommer vi til.
Det er nok fordi, vi ikke har tid nok.
Ja, det er jo problemet, ikke?
Men noget, du nævnte der, som jeg syntes var rigtig interessant, er, hvordan figurerne alle har én farve."
"I serien har de forskellige tøj og den slags og I giver dem selvfølgelig dejlige personligheder og sådan.
Men synes I, at det, især med det faktum, at der ikke er nogen munde, der bare er små manerer her og der, gav det jer lidt frihed, tror jeg, i forhold til hvordan I ville udtrykke jer og optræde når du lagde stemmer til disse figurer?
Absolut, for de er selv, som jeg vil vise dig, så individuelle."
"Er det ikke sødt?
De er så individuelle.
De ligner hinanden på mange måder, så du er nødt til at finde en måde at bruge din stemme på for at gøre dem til noget særligt."
"Og jeg tror, at alle, Kimiko, Liv, Ashley, Wayne, Phil, Randall, Dan, Debra, alle gjorde det.
De gjorde disse karakterer så unikke og vidunderlige at se på at jeg blev forelsket bare ved at se på dem."
"Og Patton, jeg glemte Patton.
Ja, jeg er enig.
At have en slags tom palet i den forstand, at der ikke er så meget udtryk, der kommer fra karakterernes design, giver det en masse frihed til at lave dem lige hvad man vil, og have det sjovt med det."
"Og de er alle virkelig unikke og meget specifikke i den måde, de er skrevet på.
Og manuskripterne er så gode.
Så gode.
Den vej, vi havde som skuespillere, blev gjort meget let for os, synes jeg."
"Ja.
Fantastisk.
Jeg må sige, at jeg blev virkelig positivt overrasket over det for som du sagde før, Elijah, at det henvender sig til et yngre publikum, og det er helt fint."
"Det er tydeligvis der, den har haft masser og masser af succes.
Men serien er ret – den er meget velskrevet til, du ved, og den skiller sig ud.
Jeg ville også spørge, hvad angår performance capture eller voice capture, hvordan fungerede det?
Var I alle adskilt?
Fik I på noget tidspunkt mulighed for at dele kabinen?
Og tror du, at det overhovedet havde nogen indflydelse på præstationerne?
Jeg var adskilt."
"Optog du nogen, Elijah?
Jeg var også adskilt.
Ja, jeg var adskilt.
Ved du, hvad der er sjovt?
Jeg tror, at jeg siden pandemien har lavet flere voiceover-sessioner alene end normalt."
"Men jeg synes, at når de har castet – denne rollebesætning er fantastisk.
Det lyder som om vi var sammen.
Det gør det virkelig.
Og jeg tror ikke, at nogen af os var det."
"Nej, det tror jeg ikke.
Jeg mener, det er – desværre er det en af de ting ved at lave voiceover-arbejde, at jeres tidsplaner ikke nødvendigvis behøver at stemme overens, fordi alle kan indspille hver for sig."
"Så medmindre de virkelig vil sikre sig, at de fanger en bestemt dynamik med alle i rummet, hvilket bestemt sker fra tid til anden, er det ofte os selv, der gør det."
"Ja.
Synes du, at når du optager det, er det sådan noget, du er nødt til at forestille dig dynamikken i det, der bliver sagt?
Og hvordan foregår det, tror jeg, i studiet?
Tja, vi har nogle fantastiske casting-direktører, der læser med os for det meste, og de er – jeg tror, mange af dem er skuespillere eller tidligere skuespillere, fordi de bidrager med meget når man er i kabinen."
"Og så også som skuespiller, på et bestemt tidspunkt, efter så mange år som Elijah og jeg har gjort det, kan man høre musikken.
Ligesom når man læser manuskriptet, kan man se, hvordan nogen – især hvis man ved, hvem den anden skuespiller er, kan man næsten se, hvordan de sandsynligvis vil gøre det, og man reagerer bare, som om man hører det i sit hoved mens du spiller."
"Ja, godt sagt, godt sagt.
Og indimellem, nogle gange, afhængigt af hvor vi er i processen, har de optaget nogle af de andre skuespillere, så vi får små bidder af det."
"De afspiller det.
Hvilket også hjælper.
Ja.
I spiller fantastisk godt, Orange og Green, i serien.
Var I på noget tidspunkt fristet til, eller ville I have været fristet at bytte roller, efter I havde set alle de andre skibskammerater og hvad de laver?
Er der noget tidspunkt, hvor I ville have overvejet at bytte til en anden person?
Måske ville nogen gerne have været Doktoren, tror jeg."
"Tja, alle tænkte på Doktoren.
Alle syntes, at Doktoren var simpelthen fantastisk.
Alle ville gerne være Doktoren.
Men jeg tror, der var et punkt i hver episode, hvor jeg ønskede, jeg var lige så talentfuld som en anden."
"Du ved, der er nogle ting, som mine medskuespillere gør, som er så underlige og vidunderlige og sjove, at jeg tænkte: "Åh, det havde jeg ikke tænkt på, for pokker, Wayne Knight." Forstår du, hvad jeg mener?
Som om jeg bare tænker på ting."
"Eller Wilsons.
Det er bare vanvittigt.
Ja.
Det er en ret utrolig gruppe mennesker.
Ja, vi var heldige."
"Det var vi virkelig.
Og jeg vil ikke komme med nogen spoilere.
Men hvis I teoretisk set, hypotetisk set, levede indtil slutningen af sæsonen, fordi det er Among Us, bliver folk jo dræbt."
"Ville I overveje en potentiel Among Us-sæson to langt ude i fremtiden, måske?
Ja.
Det ville jeg elske.
Jeg er en stor fan af Owen Dennis, som har skabt dette."
"Infinity Train er utroligt.
Hans arbejde er virkelig ekstraordinært.
Og vi vil bare gerne fortsætte med at arbejde sammen med ham.
Ja."
"Han er en strålende forfatter og skaber.
Og han har en fantastisk vision.
Og han har helt sikkert en idé om, hvordan man kan føre det videre.
Så hvis det skulle ske, ville jeg meget gerne komme."
"Det vidste jeg ikke.
Han har en idé til, hvordan vi kan fortsætte.
Han har en idé.
Hans idé, jeg tror ikke, det afslører noget, er bare at nulstille det."
"Og det er en anden.
Og starte forfra.
Bare et andet scenarie.
Jeg elsker det.
Det er afgørende."
"Ja.
Det er noget nyt.
Det er som déjà vu.
Ja.
Elsker det."
"Genialt.
Genialt.
Jeg skal faktisk tale med Owen i morgen, så jeg kan spørge ham.
Gør det endelig.
Jeg kan lægge dig ind, Elijah."
"Jeg kan sige: "Åh, det har Elijah fortalt mig, du ved." Og Alex, sig til ham, at vi begge gerne vil komme tilbage, hvis han gør det.
Ja.
Det vil jeg gøre."
"Jeg skal nok få jer igennem det.
Bare rolig.
Jeg får jer ind.
Jeg gør, hvad jeg kan.
Tak."
"Det var så sjovt, venner.
Mange tak.
Hyggeligt at møde jer.
Selv tak.
Okay."
"Dejligt at møde Dem.
Farvel.
Farvel.
Farvel.
Farvel."
"Farvel.
Farvel.
Farvel.
Farvel.
Farvel."
"Farvel.
Farvel.
Farvel.
Farvel.
Farvel."
"Farvel.
Farvel.
Farvel.
Farvel.
Farvel."
