Log ind medlem
Samantha Shannon var en af de mest eftertragtede episke fantasyforfattere på Celsius 232, og vi satte os ned med hende for at diskutere hendes kreative proces, udvidelse af verdener baglæns, hendes udviklende forhold til langvarige historier, hendes karakteristiske tilgang til mytedannelse og selvfølgelig hendes holdning til tilpasninger.
"Hej, venner fra Gamereactor. Det her er min sidste dag hos Celsius 232 i Avilés, Asturien, Spanien, og jeg har Shannon med mig her – tusind tak, fordi du er kommet.
Vi har jo talt om fantasy, science fiction, endda tegneserier og videospil med mange forfattere, og episk fantasy er lige noget for dig."
"Jeg vil gerne spørge dig om noget: Traditionelt set ser episk fantasy tilbage på fortiden, så hvad siger du, hvad kan du fortælle os om *The Roots of Chaos*, der er anderledes i den henseende?
Tja, *The Roots of Chaos* ser bevidst til en vis grad tilbage på fortiden, så det gælder først og fremmest den historie, jeg bruger, ligesom den første bog, *The Priory of the Orange Tree*, er det, jeg kalder en »krudtfantasi«, som er inspireret af det 16. og 17. århundrede, og så er forløberen middelalderlig."
"Så jeg kan godt lide at lege med historien, jeg synes, det er rigtig sjovt, men med fantasy behøver jeg ikke holde mig nøjagtigt til den, som jeg ville gøre med historisk fiktion.
Jeg kan lege med historien, hvor jeg vil, men også bevæge mig væk fra den, når jeg har lyst.
Når det gælder at bygge videre på traditionen inden for episk fantasy, så prøver jeg altså bevidst at læne mig op ad den."
"*The Priory of the Orange Tree* skal føles som en ret klassisk quest-fantasy i stil med noget som Tolkien, du ved, rejsen mod Dommedagsbjerget.
I mit tilfælde er det eventyret om at dræbe dragen, hvilket er en af de ældste fortællinger, vi har i historien, ja, endda i mytologien."
"Men jeg ønskede at fokusere på andre personer end dem, som den episke fantasy-genre traditionelt har fokuseret på.
Den er ofte blevet opfattet som ret maskulin, og der er mænd i mine bøger, men jeg ville virkelig gerne tilbyde et kvindeligt perspektiv også, og fortælle historien gennem det kvindelige blik, og have en idé om, at det var en af jomfruerne, der dræbte dragen, snarere end ridderen."
"Lad os tale om at udvide historier baglæns.
Det gjorde du i *The Day of Fallen Knight*.
Afslørede det så noget, du ikke vidste, da du skabte verdenen?
Åh ja, helt sikkert. Jeg mener, *Priory of the Orange Tree* var oprindeligt tænkt som en selvstændig bog, fordi jeg har en anden serie, der hedder *The Bone Season*, og jeg ville ikke forsinke *The Bone Season* for meget."
"Så jeg havde egentlig bare tænkt mig at skrive én historie, men så blev det en så stor historie, og jeg var nødt til at skabe tusind år eller mere end tusind års historie.
Så jeg blev nysgerrig efter nogle af de andre historier, denne verden havde at byde på, og det virkede lidt tåbeligt at lukke den kasse, når den først var åbnet, når der stadig var så mange skatte indeni."
"Så jeg besluttede mig for at udforske den krig, jeg havde nævnt i Priory, som var en krig mellem drager og mennesker kaldet »Grief of Ages«.
Og jeg kunne godt lide den udfordring, for hvordan skriver man realistisk set om en krig mellem drager og mennesker?
Det er ret indlysende, at dragerne vil vinde."
"De kan flyve, de er meget pansrede, og de kan sprutte ild.
Jeg kunne godt lide tanken om, hvad nu hvis de var nødt til at overleve i stedet for at slå igen.
Jeg syntes bare, det var en rigtig interessant udgangspunkt.
Og det var det også. Jeg havde det rigtig sjovt med at skrive den bog."
"Jeg nød det faktisk endnu mere, end jeg nød *Priory*.
Men jeg synes, at det kan være interessant at skrive forløbere, fordi mange mennesker gerne vil have, at jeg skriver en efterfølger til *The Priory of the Orange Tree*, men jeg tror, at fortsættelsen bliver bedre, hvis vi først ved mere om fortiden, og de historier, som fortiden kan fortælle."
"Jeg tror, det vil give mere sammenhæng og dybde, når jeg skriver fortsættelsen.
Og du har nævnt *The Bone Season*, som du har arbejdet med i et årti.
Over et årti.
Hvordan har dit forhold til den ændret sig med tiden?
Tja, jeg elsker *The Bone Season*."
"Det er faktisk det, jeg bedst kan lide af det, jeg har skrevet.
Det er en slags dystopisk fantasy, der udspiller sig i en alternativ fremtid om en krig mellem guder og mennesker.
Jeg elsker den stadig, men jeg var meget ung, da jeg skrev den første."
"Jeg var 19.
Og jeg føler, at min skrivestil har ændret sig meget siden da.
Så faktisk i anledning af 10-årsjubilæet spurgte jeg min britiske forlægger, om jeg måtte revidere serien og foretage en fuldstændig redigering af den."
"Og jeg udarbejdede forfatterens foretrukne tekst, som dybest set bare er min...
Det er ligesom Taylors version.
Det er ligesom Samanthas version af *The Bone Season*."
"Director's cut.
Ja, director's cut. Præcis.
Eller ligesom når de opdaterer videospil, så de får remasteret grafik.
Det er lidt ligesom det."
"Ligesom en remaster.
Ja, det er ligesom den samme historie, men den er bare fortalt i en lidt mere opdateret stil.
Og karakterudviklingen er lidt mere nuanceret."
"Og jeg udfylder nogle små huller i handlingen, som jeg ikke lagde mærke til, da jeg var yngre.
Så ja, desværre er de nye bøger ikke udgivet på spansk.
Det er kun de gamle.
Og normalt siger jeg til folk: »Læs dem med blomsteromslagene.« Men i Spanien er det faktisk stadig den gamle oversættelse, der har blomsteromslagene."
"Så jeg håber, at den nye oversættelse bliver færdig på et eller andet tidspunkt.
Men ja, generelt set for den engelske udgave, ville jeg foretrække, at folk læser den tekst, som forfatteren selv foretrækker.
Den ville jeg helt sikkert læse."
"Både *The Bone Season* og dine andre værker virker som skabt til at blive filmatiseret.
De ser meget velegnede ud, ikke?
Hvilket af dem vil du gerne se filmatiseret?
Og hvad er den ene ting, du gerne vil have bevaret i filmatiseringen?
Åh, det er et rigtig godt spørgsmål."
"Tja, jeg mener, jeg vil gerne have, at *Priory of the Orange Tree* bliver filmatiseret.
Det er den anden.
Jeg tror ikke, det kommer til at ske.
Grunden til det er, at jeg synes, *Game of Thrones* er kommet for nylig."
"Det handler om drager.
Og så kommer »Fourth Wing« også.
Så jeg tror nok, der vil være en smule overmætning af drager på det tidspunkt.
Jeg mener, måske bliver den lavet i fremtiden."
"Jeg tror også, det ville blive meget, meget dyrt.
Hvis man tænker på antallet af drager i Game of Thrones, der var jo kun omkring tre.
Priory of the Orange Tree har masser af drager."
"Ikke nok med det, men der er også wyverns, basilisks og lynnworms og masser af andre væsner.
Der er for eksempel kæmpe mungoer.
Så jeg tror, det ville blive meget dyrt."
"Desuden siger jeg dette – lidt kynisk – som en homoseksuel kvinde.
Jeg tror ikke, Hollywood er klar til at risikere så mange penge på en film med homoseksuelle hovedrolleindehavere.
Jeg er bare ikke overbevist om, at det er så progressivt på nuværende tidspunkt.
Så igen, måske i fremtiden."
"Jeg siger ikke, at jeg aldrig tror, den vil blive lavet, men jeg synes, at klimaet lige nu er lidt svært, tror jeg, for en fremadrettet repræsentation af LGBTQ-personer.
Igen, måske på tv, men bestemt ikke i film, tror jeg ikke, på nuværende tidspunkt."
"Bone Season – det ville jeg elske at se som en tv-serie.
Og jeg ville også elske, hvis det blev et videospil.
Jeg er en passioneret gamer.
Du har på en måde besvaret mit næste spørgsmål."
"Fortsæt, tak.
Nej, jeg er en passioneret gamer.
Så jeg har spillet spil, lige siden jeg sad på min fars skød da jeg var barn og så ham spille Tomb Raider."
"Og jeg har altid elsket spil.
Og jeg kan forestille mig *Bone Season* som et videospil.
Jeg har ideer til, hvordan magisystemet ville se ud i et spil og alle de forskellige mekanikker, man kunne bruge."
"Så jeg synes, det ville være rigtig fedt.
Men ja, jeg ville elske, hvis det blev til en tv-serie.
Hvad angår det, jeg gerne vil have bevaret, har jeg set to manuskripter til *The Bone Season*, som blev udarbejdet, da jeg solgte rettighederne."
"Det ene var til en film, og det andet var en slags pilotafsnit til en tv-serie.
Og der er bestemt ting, jeg lægger mærke til, når de er blevet fjernet."
"For eksempel er min hovedperson, Paige, irsk.
Og hendes irske baggrund er virkelig vigtig i historien.
Og i en version var hendes irske arv faktisk nærmest fjernet."
"Eller den blev reduceret til en slags stereotyper.
Som da de gav hende rødt hår, fordi det er en slags irsk stereotyp, selvom hun er blond i bogen.
Så jeg vil helt klart gerne have, at Paiges irske arv og den betydning, den har, bliver respekteret, hvis den bliver filmatiseret."
"Det er en af de vigtigste ting for mig.
Det er meget interessant, for du nævnte spildesign-aspekter i stedet for narrative aspekter i forbindelse med det potentielle videospil baseret på *Bone Season*."
"Så måske ikke at filmatisere netop den.
Er det noget, der ville interessere dig at skabe en fortælling, der er beregnet til interaktiv fortælling, til videospil – en fortælling, der kan tilpasses ud fra spillernes valg?
Er det noget, du har lyst til at prøve kræfter med?
Jeg tror, det ville være interessant."
"Ja, jeg mener, jeg ved ikke, om *The Bone Season* ville være helt det rigtige til det.
For jeg synes, den har en ret specifik historie.
Og det er fordi, der er efterfølgere."
"Hvis man skulle lave et efterfølger-spil, er jeg ikke sikker på, hvor meget valgfrihed der ville være rimeligt i netop den historie, der er baseret på noget andet."
"Jeg kan virkelig godt lide valgbaserede spil.
Jeg nød for eksempel Telltales *The Walking Dead*.
Jeg nyder virkelig Baldur's Gate 3.
Det er et af mine yndlingsspil fra den seneste tid hvor der er masser af valgmuligheder."
"Så det ville være fedt.
Jeg ved bare ikke, om det nødvendigvis være det rigtige valg netop til *Bone Season*.
Men jeg synes faktisk, at spil er virkelig undervurderede som fortællingsform."
"For eksempel når folk taler om, du ved, at det for eksempel er så svært at få folk til at læse.
Men jeg tror, at hvis de spiller spil, så er de i det mindste forholder sig til historiefortælling, ikke?
Og selvom man ikke har særlig stor indflydelse i et spil, interagerer man stadig med historien."
"Du styrer karaktererne gennem historien, vælger, hvornår du skal gøre ting, hvornår du skal nå mål, hvornår du skal på en sideopgave.
Så jeg synes, at det er lidt undervurderet."
"Det bliver nogle gange set som, åh, noget dårligt, hvis man spiller for meget.
Men jeg synes stadig, det er en måde at, du ved, forholde sig til og fordybe sig i historiefortælling."
"Selvfølgelig.
Og et andet, bredere spørgsmål om myteskabelse i dit arbejde generelt.
Forsøger du snarere at arbejde med de begivenheder, der vil finde sted i virkeligheden, eller fokuserer du snarere på, hvordan folk vil reagere på dem og huske dem?
Altså i forhold til, hvordan folk i fortællingen husker disse begivenheder."
"Præcis.
Tja, jeg mener, det er jo på en måde udgangspunktet for Orangetræets Priorat.
Det er som om, at den ene gruppe mennesker tror, at ridderen, Sankt Georg-figuren, var den, der dræbte dragen."
"Og en anden gruppe mener, at det var jomfruen, der dræbte dragen.
Og jeg tænkte, at det ville være et interessant udgangspunkt for to forskellige religioner."
"Jeg mener, det sker jo i virkeligheden.
Altså, hvis man ser på de abrahamitiske religioner, som jødedommen, islam og kristendommen, så har de ret mange elementer til fælles."
"For eksempel har de ofte lignende historier i deres oprindelse.
For eksempel er der figurer, der optræder i religionerne, som går på tværs af religionerne."
"Jeg er opvokset som kristen, så jeg har altid fundet det virkelig interessant.
Så ja, jeg starter ofte med, hvad begivenheden gik ud på.
Begivenheden var altså, at nogen besejrede dragen."
"Og så, ja, tænker jeg over, hvad der ville være interessante måder at reagere på det på.
Og så måtte jeg tænke over, hvordan den myte måske blive opfattet af en person, der boede i et helt andet land og aldrig før havde hørt om nogen af disse personer."
"Interessant.
Så ja, jeg har det rigtig sjovt med det.
Bare det at tænke på historier og hvem der fortæller historierne og af hvilke politiske årsager de måske ændrer tingene."
"Den slags ting.
Okay, og til sidst, handler »Celsius« også om passion og fansene og, du ved, at lære dem at kende, og så at lære dig at kende."
"Så hvad er den slags feedback, du har fået fra dem?
Og hvad fortæller du dem at de kan forvente at læse fra dig næste gang?
Åh, jeg mener, Celsius har været så begejstret."
"Jeg har lige talt med andre forfattere om, hvor engageret vi synes, publikum var.
For, du ved, nogle gange får man et publikum, der måske er lidt stille, hvilket er helt fint."
"Du ved, jeg er britisk.
Jeg er normalt ret tilbageholdende og genert.
Så jeg forstår fuldt ud, hvis publikum er lidt stille og måske er bange for at stille spørgsmål."
"Men jeg havde et af mine arrangementer i går aftes og jeg lagde bare mærke til, at publikum var så engageret og så engageret, og de grinede og klappede, hvilket var rigtig dejligt."
"Altså, jeg følte bare, du ved, at der var folk i publikum, der råbte ting som, ja, hvis de var enige i noget, hvilket jeg syntes var rigtig sødt."
"Så ja, man havde følelsen af, at man, man på en måde var med til at skabe en oplevelse sammen med publikum i stedet for for publikum, hvilket jeg altid virkelig godt kan lide."
"Og selvfølgelig var der mange mennesker i køen, som, du ved, havde kunstværker med, de selv havde lavet baseret på bøgerne.
Og jeg synes altid, at det er, jeg mener, det er sådan en ære, når ens kreativitet inspirerer andres kreativitet."
"Det synes jeg altid er rigtig fedt.
Så hvad skal jeg lave nu?
Min næste bog hedder *The Moth Reborn*, som er den sjette bog i *Bone Season*-serien."
"Og den udkommer snart, *The Moth Reborn*.
Ja, den udkommer i februar.
Den glæder jeg mig til.
Mange tak for din tid, Samantha."
