Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Vild med Dans slutter officielt efter den næste sæson

TV2 ønsker at "gøre plads til ny underholdning".
Magnus Groth-Andersen 30 juni 2025

Som regel skriver vi om Alien-film og One Piece-serier, men der er naturligvis også spalteplads der bliver gjort ledig, når legendariske danske tv-programmer som netop Vild med Dans stopper - og det er præcis det der sker inden alt for længe.

Selvom det nok ikke efterlader det store indtryk på det gængse Gamereactor-publikum er Vild med Dans et ret legendarisk tv-program, der begyndte helt tilbage i 2005, og som har kørt ret religiøst siden.

I en pressemeddelelse afslører TV2, at Vild med Dans officielt stopper helt efter denne kommende og nu også sidste sæson, der begynder i september.

Som BT skrev tilbage i oktober har showet haft dalende seertal i en rum tid, og det der engang samlede over en million seere hver fredag, kunne godt præstere godt 60% af de tal.

TV2 oplyser i en pressemeddelelse, at de ønsker at "gøre plads til ny underholdning, der kan samle danskerne på tværs af generationer"

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.