Watch Dogs 2 har været på butikshylderne i noget tid nu, og alt imens vi alle har udforsket San Fransisco som Marcus og hacket Blume sønder og sammen, så tænker vi at det er tid til en lille konkurrence.
Du har mulighed for at vinde lækkert merchandise fra spillet, nemlig en jakke, en taske, en t-shirt og stor fed skumgummifinger, og du kan se Magnus iføre sig samtlige præmier på billedet herunder.
Konkurrencen er opdelt i tre etapper, og starter i dag, med anden og tredje etappe efterfølgende fredag og lørdag kl. 12. Hver etappe indeholder en video, hvor vi spiller Watch Dogs 2 kort, og her skal du bare skrive i kommentarfeltet hvordan du ville have taklet den udfordring Marcus står overfor i den givne video.
Her har du den første. Held og lykke, hacker.