Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Virgin uden dansk distributør

Det stadig voksende K.E.Media har valgt at opsige deres distributionsaftale med Virgin, da firmaet gerne vil fokusere mere på hver eneste titel i deres sortiment. Dermed står Virgin endnu engang uden dansk distributør.
Rasmus Berg 16 april 2002

Det stadig voksende K.E.Media har valgt at opsige deres distributionsaftale med Virgin, da firmaet gerne vil fokusere mere på hver eneste titel i deres sortiment. Dermed står Virgin endnu engang uden dansk distributør.

Her er hele pressemeddelelsen:

"På baggrund af internt ønske om større fokus på hver individuel titel vi repræsenterer, har det været nødvendigt at reducere antallet af titler i vores portefølje. Det har betydet, at vi netop har opsagt vores distributionsaftale med Virgin Interactive for Skandinavien.

Det har været svært at udpege hvilken publisher vi måtte tage afsked med, men med det produkt lineup, som Virgin Interactive har for resten af 2002, holdt op mod vort øvrige sortiment, er vi overbeviste om, at beslutningen er rigtig.

Afslutningen på samarbejdet vil ske så smidigt som muligt, og vi vil støtte Virgin i hurtigst muligt at få en ny aftale i stand med en anden distributør.

Det skal til slut nævnes, at ophøret med samarbejdet IKKE gælder de titler, som K.E.Media har licenseret til serien PC BEST BUY."

Det betyder at bl.a. titlen Barbarian og gyser spillet Run Like Hell i øjeblikket hænger i det uvisse i Danmark. Opsigelsen er endnu et søm i firmaets kiste. Virgin har igennem det seneste år fyret medarbejdere og sat mindre udviklere til salg - der i blandt Shiny Entertainment.

Fuld profil 5.562 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.