Strategien følger de helt til dørs på dette album. De er virkeligt vokset med opgaven, og er måske også blevet en anelse mere mainstream, sagt med frygt for at fornærme nogen. Dermed ikke sagt, at Volbeat nogensinde bliver mainstream, men der er en ny tilgang til alle numrene, der gør dem mere lettilgængelige. Den melodiøse side er blevet skubbet længere ind i rampelyset, og er nu den overordnede tråd i Volbeats udtryk.
Det er selvfølgelig mikset godt med nogle tunge riffs, og en dyb stortromme hist og her, men overordnet er der virkeligt lagt noget arbejde i den gode melodiske stil. Det klæder dem virkeligt. Men det er mig stadig fuldstændig uforståeligt at tyde, hvad forsanger Michael Poulsen synger. Eller, mangel på samme..