Da Blizzard løftede sløret for Warcraft III: Reforged, så viste de godt nok spillets nye udseende frem, men de var en kende vage omkring spillets udgivelse. Det eneste vi fik at vide var at spillet ankommer næste år, men nu ved vi lidt mere om hvornår vi kan prøve det.
I et interview med Back2Warcraft fortæller producer Pete Stillwell, at selvom de endnu ikke ved hvornår spillet ankommer i beta-stadie, så sker det "tidligt" næste år. Eller, i virkeligheden ønsker Blizzard at drage spillerne ind tidligere i udviklingen, så derfor tyder det på at vi kan få lov til at teste enkelte elementer ud løbende.
"We'd like to get some things out there sooner than later so that there can be a really good feedback loop. So that if we need to make any course corrections that can happen. I'd almost call it more of a pre-alpha than a beta for what we're probably anticipating in the spring."