Skip to main content
Nyheder

Warhammer 40,000: Chaos Gate - Daemonhunters-efterfølger afsløret

Spillet kommer på et tidspunkt til PC, Xbox Series X/S og PS5.
Ben Lyons Senior Editor Opdateret 22 maj 2026

Warhammer-fans vil uden tvivl nikke genkendende til udvikleren Complex Games og udgiveren Frontier Foundry samt deres turbaserede, taktiske RPG Warhammer 40,000: Chaos Gate - Daemonhunters. Da spillet udkom for et par år siden, blev det nemlig et stort hit hos både anmeldere og spillere. Som en del af den årlige Warhammer Skulls-festival har duoen netop løftet sløret for den officielle efterfølger - endnu et taktisk og turbaseret RPG, hvor spillerne denne gang skal stå i spidsen for et benhårdt Deathwatch-hold.

Spillet har fået titlen Warhammer 40,000: Chaos Gate - Deathwatch. Her skal spillerne føre krig mod galaksens nådesløse Xenos-trusler, alt imens de forsøger at dæmme op for de frembrusende Chaos-styrker. Det hele foregår med et specialiseret Deathwatch-hold, som i kampens hede støttes af både Inkvisitionen og Astra Militarum.

Udviklerne lover, at efterfølgeren vil byde på "en bredere klasseidentitet, dybere squad-tilpasning og udfordrende nye missioner". Der bliver rig mulighed for at skræddersy sit eget elitehold af Deathwatch-soldater, som kan sendes i krig på tværs af den store hovedkampagne samt i en dedikeret Skirmish-tilstand.

Historien i spillet vil for alvor forsøge at indfange den rendyrkede brutalitet, som Warhammer 40K-universet er så kendt for, hvilket spillets officielle synopsis også slår fast: "Som Interrogator Bastian Rath bliver spillerne kastet ud i rollen som øverstbefalende midt i en sammensværgelse, der truer stabiliteten i Tyrian-sektoren. På tværs af krigshærgede planeter skal kommandører afgøre sektorens skæbne og Imperiets fremtid, alt imens de afdækker den sandhed, som Inquisitor Rykov efterlod."

Derudover kan spillere se frem til markant større slagmarker, syv fjendtlige fraktioner, ni spilbare klasser og et taktisk gameplay, der er skabt til at "sikre autenticitet i stor skala" - en bedrift, som Complex Games har opnået i tæt samarbejde med eksperterne hos Games Workshop.

Vi har endnu ikke en konkret lanceringsdato for Warhammer 40,000: Chaos Gate - Deathwatch, men vi ved, at spillet lander på PC, PlayStation 5 og Xbox Series X/S. Du kan se den hæsblæsende annonceringstrailer herunder.

Senior Editor Ben was a Senior Editor at Gamereactor UK. When he wasn’t writing, editing or filming for Gamereactor, he could usually be found playing an FPS or getting lost in a sprawling RPG.
Fuld profil Gamereactor-skribent siden October 2020 · 7.401 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.