Det tog den svenske udvikler Fatshark meget, meget lang tid at få Warhammer 40,000: Darktide til et sted, hvor det er let at anbefale, men der eksisterer lige nu en konsensus om at det er et habilt, kooperativt Warhammer 40K-spil. Og nu er det på vej til PlayStation, lader det til.
Det ved vi takket være de altid pålidelige aldersmærkninger, denne gang i Taiwan, som er blevet samlet op af Gematsu. Det er en specifik PS5-version der er blevet registreret.
Det betyder at vi nok kan vente os en lancering inden året er omme, men om spillet eksempelvis lander på PlayStation Plus, ligesom det tidligere har været på Game Pass, vides ikke.
Fatshark har ikke kommenteret på sagen endnu.