Saber Interactive har i flere omgange imponeret med fremvisninger af det kommende Warhammer 40,000: Space Marine II, men der var nok ikke mange tilbage der reelt set købte ideen om at det skulle nå at udkomme inden årets udgang.
Og det gør det så heller ikke - det gør det faktisk slet, slet ikke. Det er nemlig blevet afsløret via en pressemeddelelse, at spillet ikke bare er blevet udskudt til starten af det nye år, men til anden halvdel af 2024.
Der kan altså være tale om en forsinkelse på helt op til et år, men det tænker vi ikke er tilfældet, eftersom spillet får en endegyldig lanceringsdato under Game Awards d. 8 december.
Vi går derfor ud fra at det lander i løbet af sommeren.
