Warhammer 40,000: Space Marine II har allerede leveret en hel del indhold siden lanceringen i september. Nye fjender, våben og missioner har fundet vej til spillet, og selvom de ikke alle er blevet modtaget lige godt, minder Saber Interactive os hele tiden om, at de lytter, og at der stadig er meget mere på vej.
I et nyt indlæg via Steam beskriver udviklerne bag spillet deres tanker om de hidtidige opdateringer, og hvad de planlægger at bringe til spillet i 2025. PvP får noget tiltrængt kærlighed, idet der tilføjes brugerdefinerede lobbyer sammen med et nyt map fokuseret på nærkamp.
PvE får også nye ting med en Horde Mode, der kommer i 2025, samt nye missioner, fjender og en sværhedsgrad til dem der virkelig ønsker udfordring. For at klare de indkommende Tyranid- og Chaos-horder kan det være en god idé at bruge den nye Champion, som denne gang er en Salamander.
Salamander-klassen er snigskytte, hvilket i første omgang kan virke mærkeligt, da Raven Guard ville give mere mening for klassen, men Saber har åbenbart andre planer for dem. Du kan se det første billede herunder.