Warhammer Online: Wrath of Heroes

"Rotte-monster!" Råber mine holdkammerater. En modspiller har hjulpet med nok drab til at han kan forvandle sig til et fem meter højt rotte-monstrum, med skarpe øjne og kløer. Du har mange fjender og få venner i gratis-spillet Warhammer Online: Wrath of Heroes, men synet af den høje gigant, skaber angstfyldt solidaritet, og dens bersærkergang nedkæmpes af hurtige, fokuserede angreb, efterfulgt af et skuffet suk fra rotte-monsterets spiller. Ethvert jubelråb over monsterets nedkæmpelse drukner i den efterfølgende magi-larm og drabs-kaos, da den midlertidige alliance brydes, og tre hold på seks personer smadrer ind i hinanden på samme tid.

Spillede du Warhammer Online: Age of Reckoning vil Wrath of Heroes virke bekendt. PvP-kampene var førnævntes store styrke, så der er en vis logik i, at gøre det til et selvstændigt spil skaleret ned og gjort nemmere at gå til. Wrath of Heroes er som at spille PvP i et online rollespil, med alt rundt omkring hjertet af den kerneoplevelse skåret væk med en skarp skalpel.

Inspiration fra Moba-genren (Multiplayer Online Battles Arena) og spil som League of Legends og Defense of the Ancients er også stor, da du vælger ud fra en håndfuld helte, der har forskellige roller og egenskaber. Men perspektivet i Wrath of Heroes er holdt i tredjeperson, og spillet styres som sin MMO-fader, bortset fra at du kun har fem egenskaber, selvfølgelig.

Hver helt kan udstyres med op til tre bonusser, købt i deres personlige træ med mastery point. De kan enten forbedre en af dine evner, eller være en ny evne (som det førnævnte rotte-monster), aktiveret ved at dræbe, eller hjælpe med at dræbe, nok spillere uden at dø. Der findes et utal af kombinationer, der kan sammensættes, så svagheder kan mindskes eller styrker øges.

Væk er også den allestedsnærværende Moba-bane, hvor to hære trasker imod hinanden og ind i tårne, erstattet af mere vanlige MMO-arenaer. I skrivende stund er det varianter af den hellige treenighed i multiplayer-spil (Deathmatch, King of the Hill og Capture the Flag), men der er flere på vej ifølge Bioware Mythic (som udvikleren hedder nu).

Spillet føles som sin forgænger: et MMO. De få egenskaber, hvor nogle har lange cooldowns, betyder at timing og taktik er enormt vigtigt. Blandingen af genrer er på papir lidt sær, men fungerer overraskende godt. Med det sagt bliver resultatet, af at der hele tiden er tre hold der kæmper imod hinanden, at udfald og sejre kan virke tilfældige, grundet de resulterende kaotiske kampe.

Om de to ting - det taktiske og kaotiske - kommer i konflikt er svært at sige fra vores begrænsede tid med spillet. Men Bioware Mythic understregede, at spillet ikke går efter at være andet end 15 minutters sjov du nemt kan spille og lægge fra dig, når du har lyst.

Spillets snævre fokus er dets styrke; oversættelsen af PvP-oplevelsen er tro mod faderen, Age of Reckoning, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at Bioware Mythic tger en unødvendig chance, ved at basere sig på det tidligere spils fire år gamle gameplay.

Det er også ualmindeligt ucharmerende at se på. Normalt går jeg ikke meget op i et spils visuelle kvaliteter, men Wrath of Heroes er rent ud sagt kedeligt og farveløst. Til tider er det endda forvirrende, når magi-fyrværkeri flyver rundt i luften, og du febrilsk prøver at danne et overblik.

Det er prisen der kan vise sig at redde Wrath of Heroes.

Grundoplevelsen vil være gratis, hvor ekstra ydelser, som flere penge (til køb af helte) eller mastery point vil være til salg. Det gode ved at spillet er gratis er så, at du som læser og forbruger af spil, kan ignorere min mening fuldstændigt, og danne din egen, ved at prøve spillet selv, da det i denne måned går ind i åben beta.

Jeg var i stand til at vride kaotisk morskab ud af spillets formel, men om det har en stærk nok identitet til at overleve i det stigende brutale gratis-marked må tiden vise.