Skulle det have forbigået din opmærksomhed landede Rodeo Games' genfortolkning af Games workshops klassiske brætspil Warhammer Quest på App Store i sidste uge.
Appen er en universel app, hvilket betyder, at du kun behøver købe den én gang for at spille den på både iPad og iPhone (inklusiv iCloud-support). At spille på iPhone er dog kun for folk med falkeblik, da teksten ganske enkelt er umanerlig lille på telefonen. Producer Ben Murch fra Rodeo Games' fortæller dog til Gamereactor, at der arbejdes på at løse dette, og at der vil blive kigget på det i forbindelse med en opdatering. Vi krydser fingre.
Du kan se et par trailere fra spillet herunder eller læse anmeldelsen ved at klikke her.