Selvom selve Middle-earth: Shadow of Mordor da også var ganske habilt, så var hele glæden, både blandt fans og kritikere, centreret omkring det innovative Nemesis-system, et system der forvandlede alle fjender til potentielle rivaler, der fik navne, motivationer og til dels også en personlighed.
Man skulle tro at flere spil havde gjort brug af dette system, når nu Warner Bros. faktisk ikke har fået patenteret præcis denne mekanisme, men det er blevet ændret nu. Youtube-bruger Mark Brown har påpeget at Warner Bros. netop har taget patent på Nemesis-systemet. Men det lader også til at de vil udvide det.
Mere specifikt står der i patentansøgningen, at systemet kan kreere "Nemesis characters, nemesis forts, social vendettas and followers in computer games", så der er vist lagt an til en større udvidelse.
Ikke bare det, det her patent fortæller os vist også, at de ikke er færdige med at bruge det i deres spil.