Skip to main content
Gamereactor Nyheder MultiVersus
Nyheder

Warners Smash-udfordrer MultiVersus er officielt annonceret

Da Warner Bros. Games fik en ny strategi oven på fusionen af moderselskabet med telegiganten AT&T, blev det besluttet, at man fremover primært ville satse fuldt ud på at udnytte selskabets mange populære karakter…
Jakob Hansen 18 november 2021

Da Warner Bros. Games fik en ny strategi oven på fusionen af moderselskabet med telegiganten AT&T, blev det besluttet, at man fremover primært ville satse fuldt ud på at udnytte selskabets mange populære karakter såsom DC-heltene, de morsomme skikkelser fra Cartoon Network og selvfølgelig også Game of Thrones.

At man mener strategien alvorligt, kommer allerede nu til syne, da Warner Bros. Games netop har annonceret platformkampspillet MultiVersus. Her kan du blandt andet slås som Tom og Jerry, Stubbe fra Scooby Doo, Jake og Finn fra Adventure Time, Arya Stark fra Game of Thrones og en masse DC-helte såsom Super-Man og Harley Quinn. Du kan se den foreløbige karakterlise og skrive dig op til spillets beta på den officielle hjemmeside.

Stilen og gameplay kommer til at minde om det meget succesfulde Super Smash Bros. Ultimate, da der er tale om et 2 vs. 2 kampspil på platformsniveauer.

MultiVersus udkommer i 2022 til Xbox, PlayStation og PC. Der bliver tale om udvikleren Player First Games' debutspil. Studiet består af en række industriveteraner og bliver ledet af Tony Huynh og Chris White, der begge tidligere har arbejdet for Riot Games.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.