Skip to main content
Gamereactor Nyheder Watch Dogs 2
Nyheder

Watch Dogs 2 officielt afsløret

Går du rundt med en lille hacker i maven, og har du ikke haft muligheden for at udnytte din passion i spillenes verden siden Watch Dogs udkom tilbage i 2013? Nu har Ubisoft afsløret…
Magnus Groth-Andersen 9 juni 2016

Går du rundt med en lille hacker i maven, og har du ikke haft muligheden for at udnytte din passion i spillenes verden siden Watch Dogs udkom tilbage i 2013? Nu har Ubisoft afsløret en efterfølger.

Ubisoft afholdte en større livestream-udsendelse i går, der var dedikeret til spillets hovedperson, omgivelserne og de nye mekanikker. Man styrer Marcus Holloway, en dygtig ung hacker der bliver offer for det undertrykkende ctOS 2.0-system, og bliver beskyldt for en forbrydelse han ikke har begået.

Som flere lækagesager har hentydet til henover de sidste par måneder, så foregår spillet i San Fransisco. Byen i spillet har brugt ctOS 2.0-teknologi til forbedre infrastrukturen, og Marcus gør det til sin mission at bringe det til grunde. Siden han er et rebelsk computergeni, kan du hacke "det hele", og det inkluderer civile, køretøjer og forbundne elektroniske enheder. Spillet lader dig desuden styre og armere objekter såsom droner og kraner.

Ubisoft har taget et kig på bevægelsessystemerne fra det originale spil, og har gjort parkour-mekanikkerne mere tilgængelige. Spillere kan stadig vælge at snige sig, eller at tage en mere direkte og voldelig tilgang.

Missionerne kan spilles i en selvbestemt rækkefølge, og de er alle separate historier. At gennemføre disse vil forøge mængden af Marcus' følgere.

Spillet udkommer d. 15 november på PlayStation 4, Xbox One og PC, og herunder kan du kigge på den første trailer. Ubisoft har også lovet, at de vil vise meget mere mandag aften ved deres E3-pressekonference.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.