Skip to main content
Gamereactor Nyheder Watch Dogs
Nyheder

Watch Dogs til Wii U får DLC-pakker alligevel

Om små to dage udkommer Wii U-udgaven af actionspillet Watch Dogs endeligt, og grundet de forholdsvis lave salgsforventninger til denne udgave af spillet, besluttede Ubisoft for længe siden at droppe alle DLC-pakker til den.…
Rasmus Lund-Hansen 18 november 2014

Om små to dage udkommer Wii U-udgaven af actionspillet Watch Dogs endeligt, og grundet de forholdsvis lave salgsforventninger til denne udgave af spillet, besluttede Ubisoft for længe siden at droppe alle DLC-pakker til den. Eller gjorde de?

Nu melder de nemlig, at i hvert fald to af de tre udvidelser, de har produceret til de andre formater indtil videre, også kommer til Wii U. Nærmere bestemt gælder det Conspiracy og Access Granted.

I Conspiracy bliver Aiden Pearce kastet ind i det, Ubisoft kalder et "Digital Trip", hvor han skal bekæmpe fjender i en virtuel verden. Access Granted er mere traditionel, og består af nyt tøj, evner og tre missioner.

Det er fortsat uvist om også Bad Blood, den tredje udvidelse hvor man spiller som T-Bone Grady, kommer til Wii U. Conspiracy og Access Granted skulle ligge klar samtidigt med hovedlanceringen til Wii U på torsdag.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.