Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Watchmen stjal showet til Emmy-uddelingerne

Traditionen tro fejrede Hollywoods elite sig selv med en sand kavalkade af priser, da Emmy-uddelingen fandt sted natten til i går. Vi blev dog sparet et akavet sceneshow, da Covid-19 pandemien ganske nådigt havde…
Jakob Hansen 22 september 2020

Traditionen tro fejrede Hollywoods elite sig selv med en sand kavalkade af priser, da Emmy-uddelingen fandt sted natten til i går. Vi blev dog sparet et akavet sceneshow, da Covid-19 pandemien ganske nådigt havde forvandlet den fysiske fest til en digital oplevelse.

Hjemme fra deres millionpalæer kunne stjerner så se, Watchmen løbe med hele 11 priser, mens at HBO alt i alt samlede hele 30 nye statuetter til det i forvejen godt fyldte trofækabinet. Watchmen vandt blandt andet i kategorien 'best limited series' og seriens skuespillere Regina King and Yahya Abdul-Mateen blev også hædret med priser. Serien er blevet kritiseret for at give karikeret sort-hvid fremstilling af komplekse emner, om end den kritiske konsensus er mere end positiv.

Den canadiske serie Schitt's Creek nappede hele 9 priser i forskellige komediekategorier, mens Succession, omhandlende et Robert Murdoch-inspieret mediemogul, tog hoved-prisen for bedste drama serie.

Du kan se alle vinderne på den officielle side.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.