Der langes stadig masser af Wii-maskiner over disken i både Europa og Amerika, men i Japan ser salget af maskinen ud til at gå lidt tilbage. Det er dog ikke noget Nintendo tænker synderligt over i disse dage, for firmaet kunne forleden meddele, at man har rundet en ny milepæl i salget af maskiner i Japan - intet mindre end otte millioner Wii's befinder sig nu ude hos den almindelige japanske forbruger.
Ifølge Saturo Iwata, der er Nintendos chef, er der til dato solgt omkring 50 millioner Wii-konsoller på verdensplan.