Wii Squeeze fra InterAction Labs skal træne din overkrop, og består basalt set blot af to store håndtag. Du smækker wii-moten og nunchucken ind i apparatet, og det er så tanken at den skal fungere som en bue eller klo. Indtil videre er der kun tale om et demo-produkt, og det spil der bliver brugt til at fremvise funktionaliteten, er derfor også lavet som en PC demo.
Hvorvidt der nogensinde bliver tale om et Nintendo-godkendt produkt, er endnu ikke til at svare på.