Skip to main content
Gamereactor Hardware
Hardware

Wiimote til Xbox 360

Det ser ud til at dagen i dag står i Wiimotens tegn. Kilder hos MTV mener nu at Microsoft har arbejdet på en Wiimote til Xbox 360 siden august.
Mikael Hansen 8 april 2008

Nintendos største force med Wii-konsollen er uden tvivl styringen, noget som mange rynkede lidt på næsen af i starten, men som senere har vist sig at blive en stor succes. Microsoft har tidligere udtalt at de ikke ville være som Nintendo, men som vi også har sagt om Microsoft før, så har de det med at skifte mening.

Ifølge MTV går der nemlig rygter om en ny controller som minder ufatteligt meget om Wiimoten, og hvis alt går efter planen, vil det nye produkt udkomme inden året er omme. MTV skulle være kommet på sporet af historien igennem en udvikler som er blevet briefet om projektet, og controlleren vil basalt set kunne det samme som Nintendos udgave - måske endda mere.

Ifølge kilden er det spilfirmaet Rare, som skal stå for interfacet og udseendet af controlleren. Kunne dette have noget med fremtidige spil som Banjo-Kazooie 3 eller nye kapitler i Viva Piñata serien at gøre?

Gamereactor er netop i disse dage på besøg hos Rare i Birmingham, så måske der falder nogle guldkorn af som leder os nærmere et svar.

Microsoft holder som sædvanligt kortene tæt ind til kroppen og ønsker ikke at kommentere rygterne. "Microsoft does not comment on rumors and speculation"

I kan eventuelt læse mere om historien på MTVS hjemmeside.

Fuld profil 2.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.