Den legendariske country guru er nu tilbage i fin stil. Det er nu ikke fordi, den snart 75 årige Willie fra det texanske nogensinde har ligget på den lade side. Han har et utal af albums på den mange bedagede bag, og er dermed også yderst velbevandret inden for genren.
Med sit karakteristiske røde hår sat i to Hejdi fletninger, den flerfarvede bandana og guitaren, Trigger, der aldrig viger fra ejermandens side, og blot synes at lyde mere velspillet og delikat med årene, er Willie en sand mester i mange henseender. Han er en karakter af format, og han er da også et af Amerikas store ikoner.
Det er ikke uden grund, at han formår at holde sig inden for rampelysets succesfulde skær, selv efter så mange år. Den ærkeamerikanske attitude, det frihedssøgende sind, passionen for veldyrket cannabis og den naturlige tilgang til tilværelsen gør ham elsket af rigtig mange.
Med så mange produktioner, som han begår, kan det hele ikke være nyt, spændende, revolutionerende eller med samme tætte nerve. En udgivelse om året er ikke uvant hos Willie. Derfor er det også et behageligt gensyn med en ambitiøs, underholdende og velspillende mr. Nelson på denne imponerende countrybasker.
Vi skal rode lidt i anerne, før vi finder en ligeså oplagt Willie, faktisk tilbage til 1998 og det anmelderroste album Teatro.
Men denne gang rammer han plet igen. Med Kenny Chesney bag tasterne, en masse håndlangere til sangskrivningen og Willies guitar lir, når dette album langt. Titelsangen Moment Of Forever er en god indgangsvinkel til et album, der besidder mange facetter og opfindsomme omveje. Det er let fordøjeligt, og ligger lige til det svingende countryben.
Som nedtonet countrymand, virker Willie som en perfekt budbringer på nummeret I'm Alive. En dejlig, opløftende sang, der skal minde os om, at hele verden kan trampe på én med gigantiske, ildelugtende fødder, men så længe man blot er i live og i stand til at trække vejret nogenlunde, så skal man nok komme ud på den lysere side en skønne dag.
Albummet består i alt af 13 klassiske numre, der rykker én igennem countrymaskineret, tilsat lidt let blues og et enkelt gospel kor hist og her. Kvaliteten varierer, det går op, så lidt ned, og så endnu højere op end før. Det gør det til en yderst tiltalende produktion, som sagtens kunne være Willies nye hit-potentielle album. Det bliver hyggeligt at få ham en tur til Danmark i april.