Det er så sandelig noget tid siden vi sidst hørte noget fra Wonder Woman-spillet, der er under udvikling hos Shadows of Mordor-studiet Monolith. Faktisk gav de os bare den ene teaser, og så har de intet officielt sagt om spillet i årevis.
Men det kan være ved at ændre sig, eftersom et af de mest gængse tegn på en snarlige update har manifesteret sig. Og hvad er det så? Jo, folk har simpelthen fundet ud af at hjemmesiden for nylig er blevet opdateret helt, og at der nu er gjort klar til mere information.
Dette kommer relativt tæt på Game Awards, der løber af stablen den 13. december, og det var under et Keighley-show at spillet for første gang blev afsløret.
Glæder du dig til at se mere?
