Albummet indeholder 10 numre, der alle har en sær tendens til at virke bekymrende afpillede og tilbageholdende. De instrumentale elementer er i højsæde, og når forsanger Jeppe Cornelius ruller ud med sin lyrik, bliver man hurtigt mødt af en rastløshed, der ellers ikke udspiller sig i musikken. Musikken bliver en vuggende baggrund, der smyger sig om den jævne, men fængende vokal, der stille og roligt arbejder sig igennem et yderst tiltalende album.
Der er ingen tvivl om, at Won't Lovers Revolt Now referenceramme rækker et godt stykke tilbage i fortiden, og man fristes til at proklamere, at der er en snert af old school rock'n'roll, som kun Paul McCartney og deslige i dennes velmagtsdage kunne producere. Der er dog en del mere leg at spore hos Won't Lovers Revolt Now. Det er det, der gør dem så umiddelbare og nutidige: De trækker på simple og gangbare elementer, og tilfører selv en særdeles nutidig lyd, der passer godt ind i den danske, alternative musikscene for tiden. Det hele virker så velovervejet, og man kan næsten ikke undgå, ikke at holde af de fleste numre på pladen.
Med et helt igennem jævnt og fornuftigt udspil, der trækker sig selv længere op ad rangstigen efter få gennemlytninger, er der selvfølgelig afstikkere, der gør Won't Lovers Revolt Now til et band, der viser, at de har flere kvaliteter end dem vi skimter på debuten. Det kan godt synes som en lidt for afdæmpet udgave af bandet vi møder, men alt i alt har de mange selvsikre elementer, der rækker ud over det gængse.
Ambigious er klart et af de mest fremtrædende numre på pladen. Her fornemmer man hele bandet strække sig ud og tage fat i lige præcis det, der er så udefinerbart og velfungerende. Nummeret er løst sammensat af groovy trommegang og dertilhørende klaver, hvor Jeppes nærmest messende vokal i versene bliver til melodisk lyrik i omkvædet, godt forfulgt af temposkift på den musikalske side.
Hen mod slutningen på pladen kommer nummeret It's Come To This til at stå som et yderst veltalende symbol på den bredde Won't Lovers Revolt Now formår, at arbejde med inden for rammer, der i realiteten er ret begrænsede. En charmerende evne, der måske kan overses ved de første gennemlytninger, men som så træder i kraft ved nærmere kendskab.
Der er altså stærke spor af et yderst imponerende udtryk, der godt kunne drages længere frem i lyset på en mulig opfølger. Potentialet er der, spørgsmålet er vel bare om beskedenheden er for stor.