
World in Conflict udkom oprindeligt på PC tilbage i 2007, dengang da Massive Games stadig var ejet af Vivendi. Da udvidelsespakken udkom i 2009 havde udviklerne skiftet ejer til Ubisoft, og de arbejder nu hårdt på at færdiggøre det kommende action MMO-spil The Division.
World in Conflict var rent grafisk en sværvægter for sin tid, og ser ærligt talt stadig ret godt ud i dag, hvis I spørger os, og det fandt stor succes visse steder i verden. Spillet kunne spilles via Massgate, og multiplayer-indholdet af Soviet Assault var tilgængeligt for alle ejere af grundspillet, hvilket sikrede, at spillerbasen ikke blev splittet.
Som det desværre ofte er tilfældet med ældre online multiplayer-spil, har alting en ende, og den ende er nu kommet for World in conflicts multiplayer ifølge Ubisoft Massives officielle Facebook-side:
"All great things must come to an end, and it is with sadness that we inform our World in Conflict fans that all online services for World in Conflict will be shut-down as of October 6. This includes Massgate, the game servers and forums. It was a very difficult decision to make but for several reasons it is no longer possible to keep the services running. You will still be able to play campaign mode and LAN multiplayer games though.
We are forever grateful for the dedication and love our WiC fans have shown over the eight years since release. Thank you!"
Det er altid lidt trist når online-spil lukkes ned for på denne måde, ikke mindst fordi det bringer en del spørgsmål på bordet om computerspils fremtid, hvor vi hastigt bevæger os i en retning, hvor alt kræver servere for at fungere. Er der nogen af jer derude, som er berørt af nedlukningen?