Skip to main content
Gamereactor Nyheder World of Warcraft
Nyheder

World of Warcraft-patentsag ruller

Dato for høring i sag mod ActiBlizz
Rasmus Lund-Hansen 17 september 2012

Der er blevet sat dato for en høring i sagen mellem Worlds Inc og Activision Blizzard, hvor førstnævnte har sagsøgt World of Warcraft-udgiveren fordi de mener, at det populære onlinespil krænker en række af deres patenter.

Høringen er en såkaldt Markman-høring, hvor dommeren i sagen fastslår afgørelser omkring sproget og fortolkninger af de patenter, sagen omhandler, skriver GamesIndustry.biz.

Patenterne omhandler "systemer og metoder til at lade brugere interagere i et virtuelt rum", og vil - hvis de bliver anerkendt - vedrøre de fleste MMO'er.

Undertegnede er hverken jurist eller patentekspert, men den ældste af patenterne stammer fra 2000, og efter en hurtig skimmen kan jeg ikke se, at de dækker over noget, som det oprindelige Quake ikke allerede havde gjort i 1996, og som Everquest formodentlig også gjorde, da det blev lanceret i 1999.

Patenterne i sagen har numrene 8,082,501, 7,493,558, 7,945,856 og 7,181,690.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.