Wrath of the Titans tager os tilbage til et mytisk land befolket af guder og monstre og til en kamp af altødelæggende proportioner, større og voldsommere end nogen sinde før. Og denne gang er det personligt for vores helt, Perseus.
Efter at have overlevet sit første møde med underverdenen i Medusas hule ti år tidligere har Perseus forsøgt at glemme fortidens dæmoner og leve et stille liv som fisker med sin søn. Men han har ikke noget valg, da krigen dukker op på hans dørtrin, og selvom han har forsøgt at skjule sin halvguds-identitet i flere år, kan han ikke længere benægte sine rødder. Eller sin plads på slagmarken.
Og så er der ellers lagt op til ballade. Den 29. marts i landets biografer.
Vi vil gerne invitere et par af Gamereactors brugere i biffen, og skriver du en kommentar herunder, er du med i konkurrencen, så du kan få billetter til premieren.

