Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Xbox 360 bliver billigere

Hele Xbox-projektet har hidtil været et stort rødt tal for Microsoft. Grundet nogle, set i bakspejlet, ukloge og måske lidt for hurtige beslutninger, taber Microsoft et uhyrt stort antal penge, hver eneste gang, der…
Jesper Nielsen 6 juni 2005

Hele Xbox-projektet har hidtil været et stort rødt tal for Microsoft. Grundet nogle, set i bakspejlet, ukloge og måske lidt for hurtige beslutninger, taber Microsoft et uhyrt stort antal penge, hver eneste gang, der smides en konsol over disken. Dette er især en følge af deres kontrakt med nVidia, der skal have et helt enormt gebyr for deres grafikchip. Dette har resulteret i, at Microsoft årligt har mistet mere end en milliard dollars på Xbox salget.

Denne strategi bliver nu omlagt med Xbox 360, hvor det ser ud til, at Redmond giganten har været en anelse smartere i deres forhandlinger med ATi og IBM. Ifølge en ny analyse skulle Xbox 360 angiveligt komme til at koste $375 dollar pr. enhed at producere, og sælges konsollen til $300 som spekuleret, så ser vi en halvering af pengetabet allerede ved lanceringen. Dette er et kæmpe spring for Microsoft, der også tydeligt har gjort det klart, at de røde tal i næste generation skal vendes til sorte.

Alt dette er et naturligt træk for en konsolproducent, hvor f.eks. Sony har benyttet sig af samme strategi, men hvorvidt det kan have en indvirkning på hardwarens kvalitet er stadig uvist.

Fuld profil 744 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.