Det er endnu for tidligt at sige om hvorvidt Phil Spencer og Sarah Bonds strategier for Xbox vil bære frugt, men noget tyder på at der er kommet forøget fokus fra andre dele af den øvre ledelse hos Microsoft, der har sat aggressive mål for afdelingen fremadrettet.
I en profil på netop Sarah Bond ovre hos Bloomberg fremgår det at Xbox-afdelingen åbenbart har fået påduttet en række ret høje mål for både omsætning og profit fremadrettet:
"Despite Microsoft's belief that the Activision acquisition will benefit them in the long run, the gaming unit is operating under a challenging set of revenue and profit goals, as those who are familiar with Xbox's business capabilities state."
Man kunne let forestille sig at det at udgive Xbox-eksklusiver på konkurrerende platforme er netop for at forøge den umiddelbare omsætning, mens Xbox-cheferne fortsat håber at Game Pass igen kan stige i antallet af abonnenter, blandt andet via inkluderingen af Activision Blizzard-titler.
Tror du at Xbox kan "klare den"?