Skip to main content
Nyheder

Xbox er interesseret i at udvide partnerskaber med kinesiske spilvirksomheder

En Business Development Lead med base i Kina er noget, som Microsoft virkelig ønsker.
Jonas Mäki Editor Sweden 15 september 2025

Repræsentanter for Xbox-teamet har gentagne gange understreget, at de gerne vil samarbejde med flere asiatiske studier - især japanske. Med opkøbet af Bethesda fik de ganske vist Tango Gameworks med i folden, men studiet blev som bekendt lukket kort efter succesen med Hi-Fi Rush.

Drømmen lever dog videre, og i de senere år har kinesiske udviklere for alvor markeret sig på verdensplan. Måske er det netop derfor, at Microsoft nu ser ud til at ville styrke sine bånd til Kina, som bemærket af Hazzador Gamin på Threads.

Selskabet søger nemlig en Business Development Lead og skriver, at "Xbox Partnerships & Business Development-teamet ansætter en China Business Development Lead til at arbejde med partnere på tværs af Asien" for at "lede forretningsudviklingsaktiviteter med spiludgivere og udviklere i regionen."

Jobopslaget fremhæver blandt andet, at rollen skal "lukke Xbox-, Windows-, Game Pass- og eventpartnerskaber med udgivere og udviklere."

Det kan naturligvis tage tid, før vi ser konkrete resultater, men signalet er tydeligt: Fokus ligger nu på Kina. De kinesiske studier nøjes ikke længere med at være underleverandører for japanske og vestlige firmaer, men står i dag bag store hits som Black Myth: Wukong og Wuchang: Fallen Feathers - en udvikling, der lader til at være kommet for at blive.

https://www.threads.com/@hazzadorgamin9/post/DOmCoIpk0XB

Editor Sweden Jonas Mäki has written for Gamereactor since 2002, becoming an editor in 2007. He covers the video game industry across news, releases and the business side, with a particular interest in sales figures and where the industry is heading.
Fuld profil Gamereactor-skribent siden 2007 · 1.950 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.