Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Xbox får sin egen coffee table-bog gennem Kickstarter

Intet skriger øvre middelklasse mere end coffee table books, og nu kan du snart blive ejer af en sjov en af slagsen. Det drejer sig om bogen Celebrating 20 Years of the Original Xbox,…
Jakob Hansen 23 november 2021

Intet skriger øvre middelklasse mere end coffee table books, og nu kan du snart blive ejer af en sjov en af slagsen.

Det drejer sig om bogen Celebrating 20 Years of the Original Xbox, der fejrer Microsofts debutkonsol.

Ligesom mange af denne slags projekter bliver bogen finansieret gennem en Kickstarter-kampagne, og der skal £35.000 til for at få bogen i trykken. I skrivende stund har bogen allerede nået halvdelen af det mål, og man må formode, kampagnen har nydt godt af, at starte i kølvandet på Microsofts store livestream, der også fejrede konsollens jubilæum.

For £25 kan du sikre dig en digital kopi, det dobbelte sikrer dig et fysisk eksemplar, og har du mere end 3.000 kroner at brænde af, kan du også selv få lov til at bidrage med et lille miniessay på 500 ord om konsollen og for al eftertid kalde dig selv forfatter.

Bogen skrives af holdet bag siden XboxEra, og du kan se nærmere på projektet her.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.