Salget af Xbox Live går ifølge flere kilder forrygende i USA, og der er ingen tvivl om at Microsoft har afsat adskillige millioner af dollars efter at få det til at virke optimalt. Nu går der så rygter om at en Halo 2 demo slippes næste år over Xbox Live.
Ifølge ret så pålidelige kilder så tumler Microsoft i øjeblikket med tanken om at udsende en Multi-player demo som vi kender dem fra PC verdenen over Xbox Live. Her vil fans kunne afprøve de første spadestik af spillet og derved være med til at videreudvikle projektet. Samtidig er det en åbenlys gulerod, der burde få flere til at gå online.
Ingen vil bekræfte rygterne, men der skal ikke herske nogen tvivl om at både Microsoft og Sony gerne så deres online element brugt til at afdække hvilke spil, der skal og kan arbejdes videre på og hvilke der bør ende op i skraldespanden.
Vi afventer flere informationer.