Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Xbox One Slim findes

I månedsvis har rygterne svirret omkring nye konsoller fra både Sony og Microsoft, og oven på Sonys bekræftelse af at PlayStation 4 "Neo" findes, så var det kun naturligt at Microsoft vil følge trop…
Magnus Groth-Andersen 12 juni 2016

I månedsvis har rygterne svirret omkring nye konsoller fra både Sony og Microsoft, og oven på Sonys bekræftelse af at PlayStation 4 "Neo" findes, så var det kun naturligt at Microsoft vil følge trop - bare ikke friviligt.

Detaljer omkring en ny konsol kaldet Xbox One Slim, eller Xbox One S, er nemlig lækket via NeoGaf før deres pressekonference senere i dag. Lækagen viser billeder frem af konsollens udseende, men det stopper ikke der, for vi ved faktisk også lidt om indmaden.

Xbox One Slim vil kun være tilgængelig i den fremviste hvide farve, og fås med en vertikal stander, så konsollen kan stå oprejst. Derudover er den 40% mindre end sin forgænger, og vigtigst af alt indeholder den en 2TB-harddisk og understøtter 4K.

Om hvorvidt der er tale om en egentlig opgradering af enten CPU eller GPU vides ikke endnu, og lækagen nævner intet om om 4K-understøttelse kun gælder video-indhold.

Microsoft forventes at afsløre en pris, en udgivelsesdato og en masse andet ved deres store E3-pressekonference kl. 18:30, og ønsker du at se vores opvarmningsprogram inden, så begynder vi kl. 18 på vores live-side

For nu kan du se billederne lige her.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.