For at kunne streame med et webcam på din Xbox One i dag skal du enten have en Kinect eller en streamingenhed såsom Elgato for at kunne benytte dig af et USB-webcam. Det er dog ved at være fortid, for nu bliver det snart muligt for dem, der ønsker at streame uden brug af de førnævnte produkter, at kunne bruge et ganske almindeligt USB-webcam.
Funktionen testes lige nu gennem Xbox One Insider, der er et program for betatestere. Vi ved endnu ikke hvornår opdateringen bliver tilgængeligt for almindelige brugere, men det er ihvertfald en opdatering der gør det nemmere for streamere i fremtiden.
