Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Xbox Series X/S-salget faldt 47% i Europa i februar måned

Helldivers II derimod er månedens helt store succeshistorie.
Magnus Groth-Andersen 20 marts 2024

Selvom at Microsoft selv har forsøgt at mane til ro, så snakkes der stadig i krogene om hvorvidt Microsoft på sigt ønsker at droppe konsol-gamet helt og aldeles. Det tror vi nu ikke, men salget er dalene.

Salget i spilbranchen i februar måned er nu blevet opgjort for os i Europa, og det er, som altid, GamesIndustry.biz der står for det. Her fremgår det at hvorimod Helldivers II var den helt store succeshistorie i sidste måned, så er Xbox Series-salget i vores del af verden efterhånden ret tragisk.

Det skal siges at det samlede konsolsalg er faldende, og ret markant også. Samlet set faldt konsolsalget 14%, og det er primært Xbox Series der står for det med hele 47%. Switch-salget faldt med 17% og PS5 formåede at fastholde et fald på bare 2% sammenlignet med sidste år.

Helldivers II var månedens best sælgende spil, og rapporten siger at godt og vel 56% af salget er foregået på PC. Ikke nok med det, salget steg og steg som ugerne gik, og det steg faktisk hele 70% i ugen efter selve lanceringen.

Udover Helldivers II er Final Fantasy VII: Rebirth, EA Sports FC 24, Grand Theft Auto V og Call of Duty: Modern Warfare III de store succeser fra måneden.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.