Der er vist ingen tvivl om at DJ-kollektivet X-Ecutioners kan noget bag pulten. Godt bevæbnet med et sæt smidige hænder, en stak plader og nogle slidte 1210’ere, kan de få enhver tromme, bas eller lækker rap-linie til at blive et hovednikkende nummer. De har gjort det med deres første album fra 1997 - nemlig "X-pressions", og senere det ret så sammentømrede "Built From Scratch"-album. Og der er respekt hele vejen rundt i subkulturen.
Nu står den så på en vaskeægte revolution med udgivelsen af Revolutions, der tilsyneladende ikke kun indeholder gæsteoptrædener fra Black Thought, Ghostface og Cypress Hill, men også helt nye og meget rocktunge produktioner, hvor landskabet udvides til også at indeholde lidt elektronisk krimskrams. Og det er da sjovt at få udvidet sine horisonter en smule, men man sidder hurtigt med følelsen af at det er på bekostning af en egentlig rød tråd. For der er godt nok langt mellem de gode produktioner og tilhørende rap.
For det meste ender numrene som små irriterende og til tider ufuldendte scratchopvisninger, hvor lyrikken kan få resterne fra de riges pladespillere. Black Thought kører godt nok et par fede vers af på "Live from the PJ’s" mens "Back To Back" giver Saigon og Scram Jones lidt at arbejde med, men det ændrer ikke på at "Let Me Rock", "Space Invader" og specielt "Ill Bill" er en tynd omgang snask, der måske får vordende DJ’s op af stolen og hen foran de to 1210’ere, men som næppe gør noget for en hardcore rapfan.
Revolutionen udebliver ganske enkelt på Revolutions, og selvom Roc Raida, Rob Swift og Total Eclipse for længst har vist at de er branchens bedste scratch- og beatsnedkere, så mangler de stadig at få banket et bedre og mere helstøbt album sammen.