Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Xiaomi Robot Vacuum X20+

Xiaomi giver de størstedelen af de vigtigste features for langt, langt mindre.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Her på Gamereactor har vi flere gange anmeldt Ecovacs-støvsugere, og snart følger vi op med et konkurrerende flagskib i form af Roborocks S8 Ultra MaxV. Tidligere har vi også kigget nærmere på Dreame, og det alle tre har til fælles er at de repræsenterer markedets såkaldte "top dogs". Godt nok er der funktioner, byggekvalitet og en "gennemtestethed" du simpelthen ikke finder længere nede på prisstigen, men de tager også guld og grønne skove for privilegiet, som for mange simpelthen er for tumpet, når nu selv selv den bedste robotstøvsuger ikke kan eliminere behovet for et håndholdt supplement 100% alligevel.

Okay, så hvad med Xiaomis "flagship killer"? De har haft held med at undergrave de dyre konkurrenter på andre markeder, og med X20+ får du en god portion af det samlede antal nødvendige features, og det sker for noget, der ligner en tredjedel af prisen.

For 3699 (fra Mistore) kroner får du en robotstøvsuger med en roterende børste, LIDAR-anlæg til at genkende og navigere rundt om møbler, sokker og alt det andet du har glemt at fjerne inden den påbegynder sin daglige rengøringsrutine. Dens base har to vandbeholdere til henholdsvis rent og beskidt vaskevand, og under selve støvsugeren er der moppepuder som den selv fugter for at vaske gulv. I ren og skær pragmatisk forstand vil en forbruger pakke denne ud, installere basen, igangsætte en scanning af de områder der skal rengøres og få noget der ligner den samme behandling som du får med en Dreame X40 Ultra - der koster omtrent 10.000 kroner.

Dette er en annonce:
Xiaomi Robot Vacuum X20+

Du tager et lille slag på de basale specifikationer. En sugeevne på 6000Pa er slet ikke skidt, og vil sætte mange andre mid-range eller budgetorienterede modeller til vægs, men er fortsat en del mindre end de store drenge, men til gengæld får du en dustbin på 430 milliliter, som nærmest er bedre.

Der har også været små problematikker under testperioden, som let kan affejes som bagateller til prisen, men som bør nævnes alligevel. Xiaomis scanning og software halter også en smule bagefter, og du skal eksempelvis placere tæpper manuelt, idet den ikke selv kan finde ud af at bedømme underlag, og justere sugeevne derefter. Vi har et stort rundt tæppe midt i stuen, og selv efter at have placeret det præcist i appens scannede kort, så var det ikke altid at sugeevnen blev skruet op under rengøring, og den efterlod også tæppet underligt fugtigt, muligvis fordi at moppepuderne ikke kan trækkes op, som de eksempelvis kan hos Ecovacs og Roborock.

Appen er dog helt fornuftig, hvis ikke stort set tilsvarende selvsamme konkurrenter. Du kan planlægge rengøringer automatisk, igangsætte rengøringer af særlige dele af huset og alt der imellem. Der mangler ikke noget, og Xiaomi har allerede nu knækket brugerfladekoden. Der er sågar både Google Assistant- og Amazon Alexa-understøttelse.

Dette er en annonce:
Xiaomi Robot Vacuum X20+

Det er faktisk svært at finde en reel anke til prisen her. Batteriet på 5200mAh giver i hvert fald en times rengøring, men støvsugeren kan jo altid selv vende tilbage til basen og oplade. Den kan ikke bare fugte puderne på ny når den vender tilbage, men også tørre dem når den er færdig, som forhindrer der i at være alt for meget vedligeholdelse.

Xiaomi har i mange år brugt tid på at forstå et givent marked, tage sig god tid, og så lancere et produkt der undergraver konkurrenterne til den helt store guldmedalje. Det er en strategi der har fungeret blandt smartphones, og det sker så sandelig også her. For alle dem der ikke vil betale for ekstra luksusfeatures, så er det her en solid go-to.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold