Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Xiaomi Smart Band 9 Pro

Xiaomi leverer store dele af smartwatch-oplevelsen til 500 kroner.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Selvom konceptet så sandelig ikke er nyt, så er der stadig et eller andet vildt ved at iklæde sig et smartwatch med farveskærm, app-udvalg, tracking af et utal af træningstyper og ret responsiv notifikationssuport for cirka 500 kroner. Nej, mange af de features vi tager for givet på et Apple Watch, eller et WearOS-baseret smartwatch er jo ikke, det er jo hele pointen, men man bliver mindet om hvor meget vi betaler ekstra for de her relativt små quality-of-life tilføjelser. 500 kroner. Det er virkelig ikke meget.

HQ

Men det er hvad Xiaomis Smart Band 9 Pro koster, og det repræsenterer faktisk en prisstigning, for tidligere har Xiaomis non-Pro Smart Band-serie kostet, ja, noget der ligner halvdelen. Visse anmeldelser vurderer sågar stigningen til 500 kroner som værende et centralt ankepunkt.

Det der gør det her til et Pro er at vi i brede træk dropper de der helt elliptiske skærmformater, der gør dem stort set ubrugelige til egentlig notifikationslæsning og egentlig daglig brug. Nej, Smart Band 9 Pro er udstyret med et 1.74" AMOLED display i et lettere strukket med stadig almindeligt skærmforhold. Det betyder at der er langt mere plads til... ja, alting, og et AMOLED på 336x480 og som præsterer op til 1200 NITS er faktisk slet, slet ikke så skidt endda - dog er uret alt, alt for sløvt til at autojustere sin lysstyrke.

Xiaomi Smart Band 9 Pro

Der er 5ATM-certificering, så du kan let dykke med det, og batterilevetiden med det her letvægts-OS er cirka 20 dage, så det er umiddelbart svært at brokke sig der, også. Det skal naturligvis siges, at dette ikke umiddelbart føles som et ur der er meget dyrere end de her 500 kroner. Specifikationerne, den større skærm, det er alt sammen luksus, men i forhold til materialer, til de små fysiske detaljer og måske i særdeleshed TPU-remmen, så er der stadig langt igen før at budgetvenlige smartwatch føles som deres premium-spejlinger.

Dette er en annonce:

Og så er der softwaren. Det er, naturligvis, Xiaomis eget OS, som forbinder igennem Xiaomis fitness-app til din smartphone, og som er ret lightweight (det skal det være for at kunne levere den batterilevetid), men som nu påstår at have ret mange features alligevel. Det betyder dog ikke at Xiaomi undgår de helt faste problematikker man løber ind i med proprietære smartwatch-brugerfladeparadigmer. Notifikationer bindes sammen i en pærevælling, og det er rimelig ujævnt hvilke der fremstår korrekt med app thumbnail og formateret information, og hvilke der ikke gør. Hvis notifikationer dubleres øjeblikkeligt på uret, mens andre ikke gør, og naturligvis er der ingen reel "smart" funktion her. Der er ikke nogen appstore, så derfor er der ikke lige en app der kan styre dine Hue-lamper, eller en der virker med Tidal i stedet for Spotify. Det er alt sammen begrænset, restriktivt og singulært i sit fokus.

Xiaomi Smart Band 9 Pro

I forhold til urets egentlige funktion, altså basale smartwatch-opgaver, urskiver, og tracking af søvn og træning, så er der slet ikke lige så mange problemer, og vi oplevede ret responsiv sporing og eksekvering af de her basale arbejdsopgaver.

Det her smartwatch er billigt hvis du spørger mig, det er det bare. Det kan være at der findes såkaldte "bands" der er endnu billigere, men 500 kroner for Xiaomis økosystem og det her langt større og brugbare display betyder at det er ret let at anbefale, til trods for de fejl der helt naturligt opstår når et ur mangler WearOS, eller WatchOS. Det her er mere begrænset i sin funktionalitet, og byggekvaliteten kunne godt bruge et løft, men hvis du ved hvad du går ind til, så er det slet ikke så ringe endda.

Dette er en annonce:
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold